til Lands og Vands[1], som hun lod drage ind i Sverige for at forene sig med de svenske Herrer og møde. Kong Albrecht. Formodentlig ankom de norske Udbudstropper, som sedvanligt ved slige Lejligheder, til Elven, medens de danske sandsynligviis samlede sig ved Vardberg, hvor hun selv begav sig hen for der at afvente Stridens Udfald[2]. Men hvor mange Stridsmend hun fik fra Norge, og hvilke norske Herrer der anførte dem, derom have vi desverre ingen Underretning. At de fleste af Sysselmendene, idetmindste fra de sydlige Landskaber, vare med, torde man maaske kunne slutte deraf, at der netop fra den Tid, da Krigstoget stod paa, ikke forefindes et eneste Brev, udstedt i Norge af nogen Sysselmand. De svenske Herrer synes i den lengste Tid at have holdt sig samlede i eller ved Nykøping under Overbefaling af Hr. Erik Ketilssøn, der nu atter indtraadte i sit Embede som Sveriges Marsk, medens Hr. Steen Benedictssøn aflagde denne Titel[3]. Her have maaskee ogsaa allerede enkelte danske Herrer indfundet sig enten med Hjelpetropper eller som Udsendinger fra Dronningen; thi allerede i October finde vi den megtige og anseede Jakob Muus, Høvdingen paa Vardberg, tilligemed en anden dansk Herremand, Stiig Pederssøn, paa det nogle faa Mile sydvestligt for Nykøping beliggende Slot Ringstadholm ved Braaviken, et af dem, som Bo Jonssøn havde haft til Pant[4]. Men imidlertid havde Margrete ladet paabegynde Belejringen af det vigtige Axevalls Slot, der beherskede Vejen fra Vestergøtland til øvre Sverige. Da Høvedsmanden og Besetningen, der maa have været Kong Albrecht særdeles troe og derfor sandsynligviis vare Tydske, ikke vilde opgive Slottet, og hun vel heller ikke endnu havde saa mange Tropper samlede, at man kunde storme det, lod hun det blokere for ved Hunger at tvinge det til Overgivelse. Dette Foretagende betroedes Hr. Nisse Svarteskaaning paa Kongsbakke; thi Dronningen lod, som der siges, bygge en Skandse foran Axevall, og satte Nisse Svarteskaaning til Høvedsmand derover. Efter en Tids Forløb blev derfor ogsaa Besetningen paa Slottet bragt i den yderste Hungersnød[5].
Da landede Albrecht med sine tydske Hjelpetropper i Sverige, for-
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i Chron. af 1389, Scr. r. D. VI. 535.
- ↑ Saaledes Detmar, S. 345.
- ↑ Vi have seet, at de svenske Herrer var i Nykøping, da de ratificerede Overeenskomsten med Margrete, og findes Hr. Erik Ketilssøn og flere paa det nærliggende Ringstadholm i October. Dette synes at vise, at de mestendeels have holdt sig paa dette Slot, et af dem, der ved Overeenskomsten var forbeholdt Herrerne.
- ↑ Brev af 12te October, meddeelt i Uddrag af Suhm, XIV. 223.
- ↑ Detmar ved 1388, S. 354.
