De norske Herrer, som mødte, vare tyve i Tallet, nemlig Erkebiskop Vinalde, Henrik Jarl, Biskop Jakob af Bergen, Biskop Eystein af Oslo, Biskop Olaf af Stavanger, Hr. Malise Sperra, – hvorledes det nu end hang sammen dermed, at han kunde vise sig i Norge efter hans sidste Utilbørligheder i Øerne; Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Erlend Philipssøn, Gaute Erikssøn, Benedict Nikolassøn, Agmund Bolt, Jon Darre, Nikolas Galle, Peter Nikolassøn, Finn Gyrdssøn, Thoralde Sigurdssøn, Gudbrand Erlingssøn, Herleik Aasulfssøn og Svaale Rømer, altsaa tre Biskoper og tolv verdslige Herrer af dem, der havde deeltaget i Hyldings-Mødet 1388, samt desforuden Henrik Jarl, Biskop Jakob og Hr. Malise Sperra; de, som havde været med i 1388 og nu ikke indfandt sig, vare foruden Biskoperne Sigurd og Henrik, af hvilke den første maaskee var paa Visitats[1], den anden allerede havde forladt Norge, Cantsleren Provst Henrik, der ved denne Tid maa være død; Ulf Jonssøn, Hr. Ulf Holmgeirssøn, Hr. Jon Martinssøn og Jappe Fastulfssøn, der formodentlig alle ejede Godser i Sverige, som de nu ifølge Overeenskomsten af 22de Marts 1388 havde faaet tilbage, og med hvis Indfordring de derfor maaskee vare beskjæftigede; Alf Haraldssøn, der ligeledes maa have haft Ejendom i Sverige, siden han var med i Forliget til Eedsviken; Haakon Stumpe, Magnus Stoltekarl og Haakon Topp. Altsaa var Forsamlingen saa fuldtallig, som man efter Omstændighederne kunde vente det. Dronningen medbragte den syvaarige Troncandidat, der formodentlig nu først var bleven hentet fra Fedrenehjemmet[2]), og paa hvis Arveret man nu var saa meget vissere, som Hertug Albrecht, der kunde gjøre ham den stridig, var død. Forhandlingernes Gang kjendes ikke, men det synes næsten, som om Dronningen nu har mødt noget mere Modstand, end ved det forrige Møde, forsaavidt som det nu blev udtrykkeligt bestemt, at Dronningens Regjering ej skulde vedvare længer, end til Erik blev myndig, tvertimod den tidligere Bestemmelse, at hun skulde beholde Magten for Livstid. Da det ikke kan antages, at hun med sin gode Vilje har foreslaaet denne Forandring, maa man saaledes ansee den for en, idetmindste ved Opinionens Tryk, tvungen Indrømmelse, som hun gjorde Nordmendene,
- ↑ I 1389, sandsynligviis om Sommeren, visiterede Biskop Sigurd paa Lom, saaledes som det sees af Dipl. N. III. 485.
- ↑ Dette siges udtrykkeligt hos Huitfeld, S. 587. At Erik var tilstede ved dette Mode sees deraf, at han beseglede Brevet af 29de Juni, som nedenfor omtales, derimod er det tydeligt, at han ej var nærværende ved Mødet i Febr. 1388, hvor man neppe engang synes at have kjendt hans Navn. Om det urigtige Foregivende af Micräli, at Erik ved denne Tid skulde have været 13 Aar gammel, see Suhm XIV. S. 239.
