endnu var hyldet paa Ørething og havde Kongenavn paa foreskreven Viis, men alene ved denne Act var bleven erklæret for Norges Konge. Erik deeltog endog umiddelbart derefter i Regjeringshandlinger, og beseglede allerede med eget Segl, saaledes navnlig da Margrete den 29de Juni stadfestede de Friheder, Biskop Jakob havde faaet af de forrige Konger, lod ham beholde Lindaas og Herdle Skibrede paa Livstid uden Afgift, fritog ham for at betale Sekkegjeld af islandske Varer til nogen anden end hende selv eller hendes dertil særskilt beskikkede Ombudsmend, og overlod ham den hende tilhørende Aattendepart i Fane-Skibet, der nu ventedes hjem fra Island[1]. Det er allerede ovenfor berørt, at dette maa ansees for at være en Belønning, som Biskopen fik for de Tjenester, han i denne vigtige Tid havde viist hende. Ligeledes skete der andre Forfremmelser. Haakon Jonssøn blev endnu i dette eller det følgende Aar udnævnt til Fehirde og Hirdstjore i Bergen istedetfor Erlend Philipssøn, som fratraadte, formodentlig af Alderdomssvaghed, da han efter denne Tid synes ganske at have draget sig tilbage fra alle offentlige Embeds-Sysler, ligesom Haakon Jonssøn allerede i nogen Tid synes at have været stillet ham ved Siden som Underfehirde[2]. Endvidere var det.vel ogsaa ved denne Lejlighed, at Peter Nikolassøn fik Syslen i Ryfylke efter Drottseten. Formodentlig beskikkedes ogsaa allerede nu en Provst til Mariekirken og Cantsler i den afdøde Hr. Henrik Henrikssøns Sted, nemlig Hr. Arne Sigurdssøn, om hvis tidligere Livs-bane intet vides[3]; thi en Cantsler kunde man ikke undvære til de løbende Regjeringsforretninger i Kongens Fraværelse, helst da der ikke udnævntes nogen ny
- ↑ Dipl. N. IV. 514.
- ↑ De isl. Annaler, saavidt det af Udgaven kan sees, Hole– og Skaalholts-Annalerne, melde for 1390, at „der skete Ombytning af Fehirde i Bergen, idet Erlend Philipssøn nedlagde Embedet, og Haakon Jonssøn tiltraadte det“, medens Lagmands-Annalerne synes at henføre Forandringen til 1390, og Hole-Annalerne til 1391; (Udg. S. 346); men man seer af Flatø-Annalerne (Udg. S. 350), sammenlignede med de øvrige, at Haakon Jonssøn i 1389, 90 eller 91 var i Besiddelse af Embedet; det rimeligste synes derfor, at han beskikkedes ved Raadsmødet. At han tillige blev Hirdstjore, sees af Brev af 4de Febr. 1392 i Munkelivsb. S. 52, men at han allerede i Mai 1389 udførte Fehirde-Forretninger, erfares af det allerede forhen omtalte Brev, vedkommende de Islendinger, der havde drevet Handel i Grenland. Erlend Philipssøn nævnes endnu i nogle faa Breve lige til 1405 (han døde 1407), men ikke længer som Embedsmand, kun som Hirdmand og anseet Vidne ved Retssager. (Dipl. N. II. 511, I. 589, 604, II. 587). Hans Søn Eindride var imidlertid fra 1397 traadt frem som Medlem af Raadet, ja endog Ridder, saaledes som det i det følgende vil sees.
- ↑ Det første Brev, man har fra Arne som Provst og Cantsler, er fra 12te Juni 1390, Dipl. N. III. 489.
