Drottsete; og allerede i Midten af det følgende Aar see vi Hr. Arne allerede i Besiddelse af begge Embeder.
Saaledes var da Erik, uagtet sin spæde Alder, erklæret for Norges retmessige Konge. Nu stod det kun tilbage at fremstille ham paa Ørething for der at lade ham hylde efter eldgammel Skik og Lovens Bud. Dette skete ogsaa kort efter, og man maa formode, at Dronningen strax traf de nødvendige Foranstaltninger til, at han umiddelbart fra selve Mødet kunde følge med flere af de hjemvendende Raadsherrer lige til Nidaroos og efter fuldbragt Hylding atter snarest muligt bringes tilbage til hende. Hun selv drog ikke den lange Vej til Throndhjem, da hun havde saa mange vigtige Anliggender, der krævede hendes Nærværelse i de sydlige Egne. Det faldt af sig selv, at Erkebiskopen maatte staa i Spidsen for de Mend, der fik det vigtige Tillidshverv at føre den unge Konge til Nidaroos og besørge det Nødvendige med Hensyn til Hyldingen; foruden ham nævnes Biskop Eystein af Oslo, Biskop Sigurd af Hamar, Haakon Jonssøn, Agmund Bolt, Alf Haraldssøn og Haakon Stumpe[1]. Biskop Sigurd og de to sidstnævnte have vel altsaa sluttet sig til Følget efter Ankomsten til Norge. End flere Raadsherrer, hvis Navn ikke angives, fulgte med, og blandt dem maa nødvendigviis Otte Rømer have været, der som Fehirde og Hirdstjore hørte hjemme i Nidaroos. Formodentlig kom man dog neppe fra Helsingborg førend lengst hen i Juli eller først i August, hvad enten nu de øvrige Forhandlinger paa Mødet tog saa lang Tid, eller andre Hindringer kom i Vejen. Thi den 9de Juli var baade Haakon Jonssøn og Jarlen endnu i Helsingborg, saasom Haakon paa den Dag fik et Gjeldsbrev af Jarlen paa 145 Pund skotske Sterling, der afdragsviis skulde tilbagebetales i fire Aar, og som maaskee vare de Løsepenge, Jarlen havde maattet give Malise Sperra, der siden fik undgjelde for, at hun havde understaaet sig at tage Jarlen til Fange[2]. Men den 3die Juli havde Margrete forladt Helsingborg, og paa den Tid var da vel ogsaa den unge Konge med sit Følge kommen paa Vej[3]. Vejen lagdes over Oslo og Oplandene, hvor
- ↑ Dette sees af Brevet ang. Opdølingerne, som strax nedenfor omtales.
- ↑ Dipl. N. II. 515.
- ↑ Den 23de Juli, paa Falsterbod, indgik Hertug Bugislav af Stettin et Forbund med Danmark og Dronning Margrete og forbandt sig til at tjene hende og Riget. Ved denne Lejlighed synes Margrete at maatte have været tilstede paa Falsterbod. Idetmindste var hun i Malmø den 6te August (St. Sixti Dag), thi paa denne Dag er det Brev dateret, som hun og Erkebiskop Magnus af Lund skrev i Forening til Lapperne, og hvorom vi i det Følgende komme til at handle nærmere. (Suhm, XIV. 243, 550). Det skulde ellers synes, som om nogle af Hertug Bugislavs Mend havde været med i Slaget
