det nyserhvervede Herredømme i Sverige. Men det er et smukt Træk, at en af hendes første Handlinger, førend hun havde betraadt svensk Grund, var i Forening med Erkebiskopen af Lund, fra Malmø den 6te August at tilskrive de hedenske Lapper, fornemmelig dem, der stod under svensk Herredømme, et Brev, hvori hun opfordrede dem til at antage Christendommen, og fremstillede dennes Hovedlærdomme for dem paa en fattelig Maade. Mag man end indrømme, at denne Maade at tiltale dem paa vistnok var forfejlet, og at Brevets Indhold uden nærmere Forklaring ikke vilde have været dem forstaaeligt, endog om det havde været affattet i deres eget Sprog, endsige paa Latin, saa var det dog i alle Fald velmeent. Dette er ellers en af de første Gange, hvor man hører Navnet „Lapper“ anvendt; det er øjensynligt opkommet i Sverige og betegner egentlig kun den Deel af den finske Nation, som havde sit Tilhold i Sverige og Finland[1]. Fra Malmø har hun formodentlig begivet sig gjennem Skaane og Bleking til Sølvesborg og Kalmar, hvilke vigtige Punkter, der endnu vare i v. Vitzernes Vold, hun nu først og fremst søgte at faa i sin Magt, hvilket ogsaa, som vi have seet, lykkedes hende, skjønt imod store Penge-Opofrelser. Ved denne Lejlighed var det vel ogsaa, at Heyne Snakenborg, d. 15de September, overlod Dronningen endeel Ejendomme, som han havde faaet med sin første Hustru Birgitte Gøtstavsdatter (hvoriblandt Vederholm i Vestergøtland), for hvilke hun, som det heder, gav fuld Betaling, „mere af sin Naade, Dyd, og Godvilje, end for hans Rets Skyld“, skjønt han havde været med i den Strid, hvori Kong Albrecht blev fangen, og havde her været hans Hjelper og Tjener, saavel imod Dronning Margrete „af Guds Naade Sverige, Danmarks og Norges Dronning“, som imod hele Sveriges Rige[2]. Naar det her heder, at Dronningen kjøbte Ejendomme af ham for fuld Betaling, skulde man fristes til at tro, at denne Betaling, hun skulde give, kun var Løsepenge, som hun eftergav ham, imidlertid seer man dog, at hun siden lod ham udbetale Penge for dem, og at det saaledes dog har været et virkeligt Kjøb, skjønt det vel er muligt, at Betalingen ej har været stor. Heyne Snakenborgs Brødre Gerhard og Johan vare ogsaa tilstede ved denne Act, og siden den Tid fremtreder Hr. Heyne Snakenborg som en af Dronningens mest betroede Mend. Kalmar og Sølvesborg var særdeles vigtige Punkter for den Krig, som nu førtes med Kong Albrechts Undersaatter
Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/378
Denne siden er korrekturlest
330
Erik af Pomern og Dronning Margrete.
