Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/384

Denne siden er korrekturlest
336
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

han undervejs anløb Bornholm og Gotland og herjede og brandskattede paa begge Steder. Da han kom til Stockholm, fandt han Staden indsluttet af en dansk Hær, som Dronningen, der om Vaaren havde været nede i Danmark, formodentlig havde faaet samlet og afsendt[1], og til hvilken vel og endeel svenske Stridsmend havde sluttet sig. De Danske havde bygget tvende Skandser foran Staden; den ene tog Mecklenburgerne strax, men den anden, der laa paa en Klippe, forsvarede sig saa længe, at Hungersnød tilsidst tvang begge Parter til at indstille Fjendtlighederne og dagthinge. Dronningen, der atter havde begivet sig til Sverige, underhandlede selv med de mecklenburgske Herrer, maaskee i Nykøping, hvor hun befandt sig den 21de October[2]. Der blev indgaaet en Vaabenhvile indtil 8 Dage efter Pints, eller 9de Juni 1392, til hvilken Tid hun skulde samles med de mecklenburgske Fyrster og Deputerede fra Stæderne Rostock og Vismar paa Falsterbod for at underhandle nærmere om Kong Albrechts og hans Søns Frigivelse. Disse skulde imidlertid forblive i Fangenskab, medens derimod de Fanger, som Fyrsterne havde taget, skulde have Dag indtil Mødet, som det heder, det vil vel sige sættes i Frihed mod sit Æresord og Caution for de Løsepenge, som de havde at betale. .Til dette Møde skulde ogsaa de øvrige Stæder anmodes om at sende Deputerede, formodentlig for at Underhandlingerne kunde skee under deres Megling[3]. Denne Anmodning blev strax efter fremsat paa en større Hansedag, som ved Mortensmesse titte November) holdtes i Hamburg, til Bileggelse af en Uenighed, der i lengere Tid havde hersket mellem den tydske Hansa og de Flamske; nogen fælles Beslutning blev dog ikke fattet, men de Deputerede lovede kun at forelegge Sagen hver for sit Stads Raad til nærmere Afgjørelse, og siden tilskrive hine to Stæder derom. Imidlertid skal Hertug Johan være vendt tilbage til Tydskland med de øvrige Fyrster og sin Hær. Naar det heder, at han skal have provianteret Stockholm, kan det ikke have stort at betyde, siden det udtrykkeligt berettes, at Hun-

  1. Dronningen var formodentlig d. 17de Januar i Lund (Suhm XIV. 284), den 6te Marts i Nestved (Suhm XIV. 273, 560); den 6te April i Kalundborg (Suhm XIV. 276, Pontoppidan, Annal. II. 239), den 17de Mai i Aalborg (Suhm, XIV. 277). At Abraham Broderssøn og Algøt Magnussøn, som Suhm antager (S. 278), skulde have anført denne Hær, er ikke sandsynligt; den eneste, der omtaler dem som Anførere for en Belejringshær, er Ericus Olai, og han setter dettetydeligt i Forbindelse med Stockholms anden Belejring i 1394. See herom nedenfor.
  2. I Nykøping udstedte Dronningen den 21de October en bekræftet Gjenpart af Hr. Steen Boessøns ovenfor omtalte Overeenskomst med de øvrige Executorer af 20de Juni 1390; Gjenparten er endnu i det svenske Rigsarchiv.
  3. Detmar, S. 353, 354, Recessus Hansen, i Uddrag hos Suhm XIV. S. 282.