dette Uvæsen, men desverre lykkedes dette hende ikke saa godt, som ønskeligt kunde være, paa. Grund af det Forfald, hvori Søforsvarsvæsenet nu var kommet, .siden Hanseaterne havde bemegtiget sig Skibsfarten i Norden, og Ledings-Indretningen i Danmark og Sverige neppe engang længer bestod af Navn, medens den i Norge langtfra var hvad den tidligere havde været. Først og fremst søgte Dronningen at sikkre sig de farlige holstenske Grevers Neutralitet ved at indgaa en ny Overeenskomst med dem paa det nysomtalte Danehof i Vordingborg, den 12te Juli 1392, i Følge hvilken der skulde være en evig Fred mellem begge Parter, og den ene ikke befatte sig med den andens Lande. Dernæst søgte hun at skaffe Krigsskibe til Veje, og da, som sagt, den gamle Søforsvars-Indretning var aldeles forfalden i Danmark og Sverige siden Rusttjenestens Opkomst, maatte hun endog sender en Gesandt til England for der med Kong Richards Tilladelse at faa lejet Skibe, hvilket ogsaa lykkedes, idet Kong Richard ved Brev af 20de April, „formedelst det Venskabs Forbund, der var mellem ham og hans kjære Syster Dronningen af Norge, Sverige og Danmark“, tillod Sven at leje trende store Krigs-Skibe, der laa i Havnen ved Lynn, med Befalingsmend og Mandskab, og uhindret at fore dem over til hendes Landes Forsvar[1]. I Norge, hvor Dronningen allerede i April 1392 havde holdt et Raadsmøde, som det nedenfor nærmere skal omtales, lod hun i Kong Eriks Navn[2] ved Breve, udstedte fra Oslo i Begyndelsen af Marts 1393, udgaa Opbud af fuld Almenning „paa Grund af den store Ufred og Orlog, som Kongens Fjender, Tydskerne, agtede at gjøre alle Vegne i Kongens Riger og Lande“. Mandskabet skulde være rede med Skibe, Vaaben og Levnetsmidler senest aatte Dage efter Paaske i Oslo, til at fare saaledes, som Fehirden paa Akershuus nærmere skulde tilsige, under Landraadesags Straf for Overhørighed[3]. Til Island sendte hun allerede om Sommeren eller Høsten 1392 et Sendebud, ved Navn Thjodbjørn, med et Brev, hvori hun fordrede en
- ↑ Brevene ere aftrykte hos Suhm, XIV. S. 574, 575.
- ↑ Da Udbudsbrevet, der udstedtes i Kong Eriks Navn i Oslo den 2den Marts 1393, ikke er beseglet af Cantsleren og overhoved ikke nævner noget om Besegling, maa man vel antage, at Dronningen selv har udstedt det, og at hun saaledes har været i Oslo paa den Tid. Den 25de Marts var hun paa Axevall i Vestergøtland, see Suhm, XIV. S. 316, Lagerbring, III. 747.
- ↑ Dipl. N. II. 535. Dette Brev er egentlig kun til Indbyggerne af Land, Thorpen og Sinnen paa Oplandene, men Indholdet viser, at lignende Breve maa have udgaaet til alle de øvrige Dele af Riget. Imidlertid er det vel muligt, at Oslo ikke har været fastsat som Samlingssted for andre Tropper end dem, der tom fra Oplandene; de øvrige ere formodentlig som sedvanligt stevnede til Elven eller Landemærket.
