hende til St. Hansdag, om hun ellers til den Tid kunde faa sine Raad samlede[1]. Omtrent samtidig hermed var formodentlig en Skrivelse, som den foromtalte Hertug Albrecht. Greve af Holland og Zeeland, henvendte til Dronningen, og hvori han underrettede hende om, at Sørøverne fra Wismar og Rostock havde plyndret en Amsterdamer for 6000 Gylden, og at han derfor havde givet sine Undersaatter Tilladelse til at fejde paa disse Stæder, hvortil han anholdt om Dronningens Bistand[2]. Det nyttede dog altsammen intet. Sørøverne forfatte fremdeles sit Uvæsen. I Juli 1394 herjede og opbrendte de Malmø[3], og man erfarer, at de højt anseede Mend Hr. Jens Ruut fra Danmark og Arvid Benedictssøn fra Sverige omtrent ved denne Tid eller maaskee noget tidligere vare faldne i deres Hender og maatte give Forskrivning paa Løsepenge for at komme fri.
Disse Uroligheder var maaskee Aarsag i, at den Sammenkomst, der skulde holdes i Danmark ved Midsommerstider, blev udsat til de første Dage i August. Den holdtes i Helsingborg. Om Dronningen her havde faaet det norske og svenske Raad samlede, saaledes som det var aftalt, vides ikke, men saa meget er vist, at der foruden Erkebiskopen af Lund var tre danske Biskoper, tre norske, nemlig Eystein af Oslo, Henrik af Orknø og Vikbold af Færø, og to svenske, Thord af Strengnes og Henning af Vegsjø, tilstede, foruden en Titulærbiskop[4]. Det er derfor ikke usandsynligt, at ogsaa idetmindste nogle af de verdslige Herrer have været der, skjønt neppe i tilstrækkeligt Antal. Stædernes Gesandter indfandt sig strax efter den 15de August, men der blev enten ingen Underhandlinger af, eller ogsaa bleve de snart afbrudte formedelst et voldsomt Slagsmaal, der opstod mellem nogle Danske og Tydske paa et Vertshuus og kostede en Borgermester i Stralsund Livet[5]. Imidlertid blev dog et nyt Møde aftalt og berammet til førstkommende Christi Himmelfartsdag i 1395 paa Skanør og Falsterbod. Denne Gang blev Underhandlingerne ikke frugtesløse. De førtes ogsaa aabenbart med langt større.Oprigtighed og redelig Vilje til at faa Freden oprettet, end forhen. Der indfandt sig nu virkelig Raadsherrer fra alle tre Riger i til-
- ↑ Recessus Hansæ, i Uddrag hos Suhm, XIV. S. 324, 325.
- ↑ Udateret Brev i Dipl. N. V. 368.
- ↑ Detmar, S. 362.
- ↑ Man har endnu et Par Indulgensbreve, udstedte i Helsingborg den 6te og 10de August af de nævnte norske Biskoper tilligemed Erkebiskop Jakob af Lund, Peder af Aarhus, Telte af Odense, Æskil af Ribe og Thord af Strengnes, for nogle danske Kirker, see Pontoppidans Annaler II. S. 243, Suhm, XIV. S. 332.
- ↑ Detmar, S. 363.
