Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/397

349

1395. Fredscongres paa Lindholm.

da skulde den kunne opsiges med eet Aars Frist; men blev Stockholm overgivet, skulde den vedvare fremdeles. Kongen, hans Søn og Hertug Johan skulde beholde Visby med den Deel af Gotland, som deres Mend havde inde den 24de April, og Dronningen ligeledes hvad hun paa den Tid endnu havde inde; kunde de til den Tid ej forliges derom, skulde Freden dog først kunne opsiges med et Aars Frist. Saalenge Freden varede, skulde al Skibsfart og Handel være fri, og imidlertid skulde ingen bygge nye Slotte i Sverige eller paa Gotland. For Freden indestod de ovennævnte forsamlede Herrer fra de tre Riger paa Dronningens Side, de tre Erkebiskoper, ni Lydbiskoper, femti Riddere og tre og femti Emne; paa Kong Albrechts og de mecklenburgske Hertugers og deres Tilhængeres samt Stæders Vegne ligeledes en Mengde Riddere, Svene og anseede Borgere, hvilke dog ikke alle vare tilstede, men bagefter tilføjede sine Segl. Det vedtoges ligeledes, at Freden strax skulde indtrede til Søs, og at ingen Kaperskibe skulde være i Søen efter 24de Juli; endvidere at de tre i sin Tid fangne Herrer Jens Ruut, Arvid Benedictssøn og Jon Darre, der allerede før Dagthingningen i Helsingborg havde lovet Løsepenge, skulde have udløst sig til næste Aars Paaske. Sikkerheden for, at de 60000 Mark bleve betalte, overtog Stæderne at stille, imod at de imidlertid fik Stockholms Slot og By i Forvaring. De syv Stæder, Lübeck, Stralsund, Greifswalde, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, skulde udstede sit Forsikringsbrev paa, at de under de foranførte Vilkaar om tre Aar, fra Michelsdag af at regne, enten skulde udlevere Albrecht og Søn igjen til Dronningen paa et af de fire Slotte, Kalmar, Vordingborg, Helsingborg eller Nyborg, eller og betale hende de 60000 Mk. brendt, eller endelig overgive Stockholm. Dronningen derimod lovede at ville med al sin Magt hjelpe dem til at faa Staden tilbage, om den i Løbet af de tre Aar blev dem fravendt ved Forræderi, Magt eller paa anden Maade, og forpligtede sig til, om eller naar hun fik Staden igjen, at bekræfte dens gamle Rettigheder og Friheder, samt overhoved Kjøbmendenes Privilegier i hele Sverige. Da det baade for Stæderne og Dronningen var magtpaaliggende, at Freden snarest muligt sluttedes og forkyndtes, for at Sørøverne desto før kunde betages ethvert lovligt Paaskud til at fortsette sit Uvæsen, bleve de Breve, der kun vedkom Freden selv, allerede strax vexlede og udferdigede den 17de Juni. Kong Albrechts Frigivelse kunde derimod ikke finde Sted, førend de Sikkerhedsbreve, som i den Anledning skulde udstedes, nemlig om Løsepengene, om Stockholms midlertidige Overgivelse til Stæderne, m. m. vare beseglede og udvexlede; men for ikke at tabe nogen Tid bleve de dog strax skrevne, og daterede den 8de September, til hvilken Dag man antog, at Beseglin-