Men denne vigtige Sag var ikke det eneste, som Dronningen her bragte paa det Rene. Hun gjorde ogsaa et forberedende Skridt til at bringe et almindeligt Rigsmøde fra alle tre Riger til Veje for at raadslaa om Rigernes nærmere Forening, idet hun sit følgende Bestemmelse vedtagen, der indførtes som en egen Artikel i den Reces eller Act, der udstedtes om Mødets Beslutninger: „Item skulle vi, saa mange vi ere af Riget i Sverige med fuld Magt, naar vor Herre Kong Erik eller Dronning Margrete os tilsiger og vil, paa hvad Sted, han eller hun vil, møde Rigsens Mend af Danmark og Norge og med dem da overeens vorde paa fornævnte vor Herre Kong Eriks og alt Sveriges Riges Vegne efter førnævnte vor Herres og Frues Raad og Vilje, samt efterdi vi alle af disse tre Riger have een Herre og Konge, som er førnævnte vor Herre Kong Erik; og ville og skulle vi da derom enes og gjøre dem en saadan Forvaring, samt igjen tage en saadan af dem, at baade fornævnte vor Herre og Frue og vi alle af disse tre Riger ere forvarede derved i alle Stykker efter førnævnte vor Herres og Frues Raad og Vilje, som før er sagt, og skal det da jo saa bevares af alle disse tre Riger, at ikke et af disse tre Riger skal nogen Tid orloge eller prange paa det andet.“ Hermed var allerede Grundtrekkene til den vordende nærmere Forening givne, og Dronningen havde tydeligt tilkjendegivet sin Hensigt, med det første at sammenkalde alle tre Rigers Raad for at bringe denne Forening istand[1].
En saadan Fælles-Raadsforsamling blev ogsaa afholdt i Midten af det følgende Aar. Margrete havde tilbragt hele Mellemtiden i Sverige[2], hvor hendes Nærværelse formodentlig maa have været mest nødvendig, deels for den nu allerede paabegyndte Refsts Skyld, deels ogsaa
- ↑ Den hele Act er aftrykt i danske Paraphrase hos Huitfeld, S. 600 fgg., derefter igjen hos Hadorph, omsat paa Svensk, og siden, efter Originalen i det danske Geh. Archiv, fem det heder, men dog nok snarere efter en der beroende Afskrift, hos Suhm, XIV. S. 616–624. Men ved denne Afskrift og Huitfelds Aftryk er der den store Afvigelse, at blandt Udstedernes Navne savnes hos Suhm mellem Steen Benedictssøn og Arvid Benedictssøn, de fire Herrer Erngisl Nikolassøn, Steen Boessøn, Amund Jonssøn og Thure Benedictssøn, der nævnes hos Huitfeld. Udeladelsen skyldes maaskee kun en Uagtsomhed hos Afskriveren, der let kan have sprunget fra det ene „Beyntsson“ til det andet, udeladende hvad der er imellem; men skulde virkelig hine Navne savnes l den Original, der findes i det danske Archiv, vilde dette have megen Betydning, da det i saa Fald vidnede om, at Hr. Steen Boessøn og Erngisl Nikolassøn m. Fl. ikke have været tilstede.
- ↑ Hun var den 1ste November i Vadstena (Diariet S. 110), hvor hun vel ogsaa især har opholdt sig: den 13de December i Ljodhuus, hvor allerede Refstething holdtes (Suhm XIV. S. 391), den 17de Februar 1397 paa Axevall (ssteds. S. 627).
