maal om, hvo der var nærmest til at forrette den, Lands eller Nidaroos’s Erkebiskop, og at Vinalde heller valgte at blive borte med sine Lydbiskoper, end at indlade sig i nogen ubehagelig Rangstrid[1]. Derimod vare alle de svenske Biskoper tilstede, undtagen maaskee Biskopen af Aabo, og alle de danske, undtagen Biskopen af Slesvig. Kroningen skete med stor Højtidelighed Trefoldighedssøndag, den 17de Juni. Skade, at der ingen nærmere Beskrivelse er os levnet om Maaden, hvorpaa den fandt Sted, thi der kan ej være nogen Tvivl om, at nye og særegne Former have været anvendte for at betegne, at Kroningen gjaldt alle tre Riger; det er endog højst sandsynligt, at en egen ny Krone har været forferdiget, der betegnede Tredobbeltheden af Kongedømmet, ligesom vi see, at nye Storsegl indrettedes for hvert af Rigerne, der ved Siden af vedkommende Riges egentlige Vaabenmerke ogsaa indeholder de to andre Rigers[2]. Alt, hvad vi faa at vide om Højtideligheden, er alene dette, at Kroningen udførtes af begge Erkebiskoper, Jakob af Lund og Henrik af Uppsala, og at Kongen dubbede 133 Mend fra alle tre Riger, hvoriblandt alle de nys opregnede norske verdslige Herrer[3], og formodentlig ogsaa endeel andre tilstedeværende Nordmend, thi der havde
- ↑ Om Erkebiskopen af Uppsala kunde der ej opstaa nogen Tvivl, da han altid ansaaes som noget ringere end Erkebiskopen af Lund, „Sveriges Prinds“.
- ↑ Under Kong Eriks Bekræftelse af Hansestædernes Privilegier i Norge af 1398, der findes i Lübecks Archiv, hænger endnu hans norske Rigssegl, og en Afbildning deraf, saavelsom af det danske, er meddeelt i „Illustreret Nyhedsblad“ for 1859, No. 17. Det norske Rigssegl fremstiller Kongen siddende paa sin Trone i Kroningsskrud, med et Hjerteskjold paa Brystet, hvori formodentlig de tre Kroner, og to Skjolde paa hver Side, øverst til højre Norges Leve, nederst sammesteds formodentlig Gøtaløven (Aftryktet er utydeligt); øverst til Venstre maaskee Danmarks eller i alle Fald Jyllands Vaaben, tre eller to Leoparder (ogsaa dette er utydeligt), nederst til Venstre den pomerske Grif. Overskriften er: S. Erici dei gracia Norvegie Dacie Svecie Gotorum Slauorumque regis et ducis Pomern. Det danske Rigssegl af samme Aar er noget større, fremstiller et af en Engel holdt, ved et Kors firdeelt Vaabenskjold, med et Hjerteskjold i Midten, hvori Norges Leve; det øverste Feldt til Hoste er Danmarks Vaaben, de tre Leoparder med mellemstrøede Hjerter og et Korsbaner, det nederste Feldt til Højre er Gøtaløven, det øverste til venstre har de tre Kroner, og det nederste til venstre den pomerske Grif. Overskriften er: S. Erici dei Gratia regnorum Dacie, Svecie, Norvegie, Sclauorum Gothorumque regis ac ducis Pomerarie. Eriks svenske Rigssegl have vi ej haft Lejlighed til at see; men af Analogien fra de to andre at slutte skulde man næsten antage, at det som Hjerteskjold har indeholdt det danske Vaaben, øverst til højre de tre Kroner, nederst Gøtaløven, øverst til Venstre Norges Løve og nederst Griffen.
- ↑ Dette sees deraf, at de i Kroningsacten af 13de Juli alle optrede som Riddere, medens tidligere ingen af dem havde denne Verdighed.
