gens Navn i Norge Altsaa var dog allerede herved den egentlige Regjering i Kong Magnus’s Hænder. Ligeledes er det vist, at de vigtigste Slotte, idetmindste i Vermeland, Dalsland og den nordre Deel af Vestergøtland, vare i Kongernes eller deres Mends Vold, thi Agnaholm i Vermeland, der med tilhørende Lehn (Vermeland) endnu i Februar 1371 lød under Kong Haakon og indehavdes af Kongernes tro Mand Hr. Erik Ketilssøn, blev ikke overleveret til Mecklenburgerne, da det endnu lang Tid derefter havde Hr. Erik til Befalingsmand, og denne visselig ikke hyldede Kong Albrecht, ja ikke engang indtog den Stilling i Kong Albrechts Raad, der var ham bestemt, men vedblev at holde sig til Magnus og Haakon, samt deres Huus[1]. Ljodhuus med tilliggende District og Egnen søndenfor Venern lige til Kindahereds Østgrændse vedblev ligeledes at staa under Kongerne, altsaa følgelig ogsaa hele Dalsland med Dalaborg, hvor Hr. Knut Algøtssøn, deres ivrige Tilhænger, synes en Tidlang at have været Befalingsmand, og hvor desuden Hr. Ulf Jonssøn idetmindste senere hen var Heredshøvding, ligesom ogsaa Jon Martinssøn havde store Besiddelser og meget at sige der[2]. Overhoved lader det til, at hele „Frelset“ i de nysnævnte Grændse-Egne vedblev at holde sig til Magnus og Haakon, siden de fornemste Herrer endog indtraadte i det norske Rigsraad, og der ikke findes Spor af, at en eneste Stemme løftede sig til Fordeel for Kong Albrecht. Derimod naaede Kongernes Herredømme ikke over hele Vestergøtland. Den sydvestlige Deel, med Elfsborgs, Open-
- ↑ Den 28de Februar 1371 udstedte Kong Haakon fra Aaranes i Kindahered i Vestergøtland en Befaling til Indbyggerne i Agnaholms Fogderi (Vermeland) om at adlyde Hr. Erik Ketilssøn; altsaa raadede denne da for Slottet og Fogderiet. Endnu i 1386 sees Hr. Erik eller Ulf Holmgeirssøn at have haft Raadighed over Agnaholms Slot, og Ulf bortbyttede da sin Andeel deri til Erik for Gods paa Solør. Om Hr. Sigurd Hafthorssøns Besiddelser i Vermeland er i det foregaaende talt. I 1379 kalde tvende Sogneprester Kong Haakon udtrykkeligt sin „allerkjæreste Herre Norges og Sveriges Konge“, Styffe, Bidrag No. 73, S. 177.
- ↑ I 1371 pantsatte Hr. Knut Algotssøn Gods i Dalsland til Gaute Erikssøn, 1372 til Jon Martinssøn, paa Dalaborg i Hr. Erik Ketilssøns Nærværelse. (Styffe, Bidrag, S. LIV.); heraf sees, at han da maaskee havde Befalingen over Dalaborg; Gaute Erikssøn havde hiint Gods endnu i 1387, da han overdrog det til Vadstena Kloster (Dipl. i sv. Rigsarchiv). Kong Haakon forlenede i 1377 en af sine Mend med Gods i Aale Hered, ganske nær ved Ljodhuus, see Styffe, Bidrag S. LXX. Kindahered (der staar vel in Ostgocia – i Østergøtland, – men dette maa ganske vist være en Skrivfejl for Vestgocia, da Magnus og Haakon umuligt kan have beholdt noget af dette,) forlenede de i 1373 bort som Pantelehn, Dipl. N. III. 383 (see nedenfor). I 1372 erhvervede Hr. Erik Ketilssøn Gods i Kindahered; Brevet derom (i sv. Rigsarchiv) er udstedt paa Forsholms Slot (ved Sjøraas i s. Hered), der altsaa ogsaa synes at have været i Hr. Eriks Besiddelse.
