og det endnu i December 1371, da han den Dag fik flere saadanne Gunstbeviisninger af Paven, som Biskoperne sedvanlig fik, naar de personligt vare tilstede ved Curien for at modtage sin Bekræftelse og Indvielse. Der nævnes heller ikke nogensteds om, at Palliet blev ham tilsendt, hvad der heller ikke efter de gjeldende Vedtægter godt kunde finde Sted, da det alene plejede at skee, naar en allerede indviet Biskop ophøjedes til erkebiskopelig Verdighed. Det er derfor ikke usandsynligt, at Thrond i al Stilhed var valgt og nedsendt af Capitlet, der nu næsten paa Forhaand kunde vide, at Besættelsen af Erkestolen var reserveret Paven, og at et offentligt, officielt Valg af dem vilde blive underkjendt. De Gunstbeviisninger, Thrond modtog af Paven, var først denne, at han i Betragtning af den store Afgang paa Geistlige, som de forskjellige Pestsygdomme havde bevirket, saa at der nu i alt ikke fandtes flere end 40 Prester, og disse gamle og affeldige, medens der tidligere havde været henved trehundrede, fik Tilladelse til at dispensere 30 Personer, der ellers vare skikkede til at modtage Presteverdigheden, fra de Mangler ved deres Fødsel, som ifølge de kanoniske Bestemmelser hindrede dem fra at modtage den, nemlig tyve, der vare fødte af ugifte Forældre, og ti, der vare Sønner af Prester og ugifte Kvinder; fremdeles at han fik et Indulgensbrev til Bedste for Nidaroos Christkirke, der trængte til en betydelig Reparation, og endelig fik for sig selv den sedvanlige Tilladelse til at velge en Skriftefader, der paa hans Dødsleje kunde meddele ham fuldstændig Absolution[1]. Kort efter maa Erkebiskop Thrond være reist hjem til sin Erkebiskopsstol, thi det er vist, at han sidst i Mai det følgende Aar allerede havde været hjemme en god Stund. Om hans foregaaende Liv, Charakter og Talenter, saavelsom om hans følgende Embedsvirksomhed vides forresten saagodtsom intet[2]. Ogsaa i Bergen og Oslo fandt der Biskopsskifter Sted omtrent paa samme Tid, som i Nidaroos. Den i Januar 1370 ved Provision udnævnte Biskop, Broder Benedict Ringstad, døde allerede det følgende Aar efter en kort og ubetydelig Embedsførelse, og atter nød den pavelige Pønitentiarius for Norden – han heed Jakob Jenssøn og var dansk af Fødsel samt Predikebroder – godt af sin indflydelsesrige Stilling ved Curien, idet Paven ved Provision befordrede ham til Bergens Biskopsstol (d. 7de April 1372), hvilken han beklædte i en lang Række af Aar, og som det lader til, ikke uden Nidkjærhed[3]. Biskop Hallvard i Oslo døde sandsynlig-
- ↑ Dipl. Norv. V. 268. Regest. Gregor. XI. De indult. et privil. Ann. I. cod. chartae. T. II. f. 380.
- ↑ Thrond Gardarssøn nævnes som Chorsbroder i Nidaroos allerede i et Brev af 23de August 1363, udstedt i Bergen, Dipl. N. II. 374.
- ↑ Biskop Jakobs Provision, der sees at have kostet i Cancelligebyr 120 Gylden,
