vidt man kan see, Sysselmand i den kongelige Deel af Oslo Syssel[1], medens Provsten ved Mariekirken, nu Hr. Henrik Henrikssøn, fremdeles havde Syslen paa Follo og Bergheimshered m. m. I Jemteland nævnes først i 1374 en Olaf Salvessøn som „Foged“, men det er ikke usandsynligt, at den egentlige Høvedsmand derover allerede nu var Hr. Narve Ingevaldssøn, der senere nævnes som saadan. I Kong Magnus’s Landsdeel nævnes Ketil Vigleikssøn, forhen Sysselmand i Skien, som Sysselmand i Tunsberg, og som hans Eftermand i Skien Bjørn Thorleifssøn, medens det tillige lader til, at Gaute Erikssøn, der senere optreder som Fehirde paa Tunsbergshuus, allerede nu havde denne Bestilling, eller idetmindste udøvede en Embedsmyndighed i Fylket[2]. I Borgesyssel maa Hr. Jon Hafthorssøn have vedblevet som Sysselmand eller Hirdstjore. Men hvo, der havde Befalingen over det egentlige Viken og det vigtige Baagahuus Slot, vides ikke. Pantsat til Fremmede var det ikke længer: vi have seet, at Kong Haakon allerede fik det tilbage i 1366 og da overlod det til Hr. Narve Ingevaldssøn, siden til Laurents Bjørnssøn, der dog, som vi have seet, kort efter forflyttedes til Arevall og gik i Kong Albrechts Tjeneste. Det er ikke usandsynligt, at Hr. Narve efter Laurents’s Forflyttelse atter for en Tid har faaet sit forrige Lehn tilbage og beholdt det, indtil han flyttede til Jemteland. – Af Lagmænd ere de fleste allerede i det foregaaende nævnte: Guthorm Gudbrandssøn i Oslo, Berg Hermundssøn i Tunsberg, Sigurd Gyrdssøn i Skien og Gunnar Hjarandessøn i Bergen og for Gulathing. Hvo, der var Lagmand ved Frostathing og i Nidaroos, vides ikke, førend lengere ned i Tiden. Dette gjelder og Haalogeland, Jemteland og tildeels om de øvrige Lagstole, da man f. Ex. ikke kan see, om Sigurd Erikssøn, der nævnes allersidst som Oplandenes Lagmand i 1371, blev umiddelbart afløst af Thorstein Gunnarssøn, der ikke nævnes førend i 1384, om Thorleif Gudmundssøn, Lagmand i Ryfylke 1362, afløstes af Haavard Sigurdssøn, første Gang nævnt 1383, eller om Thoralde Steinbjørnssøn, der nævnes som Lagmand i Viken en Stund forud for 1396, beklædte Embedet just paa den Tid, vi her have for os[3].
Af de her nævnte Mend, især Sysselmendene, vare de fleste Medlemmer af Rigsraadet, og foruden dem flere andre, hvis Stilling ikke udtrykkeligt kjendes, men som ganske vist maa have haft en Syssel eller beklædt
