et eller andet vigtigt kongeligt Ombud. Det er oftere nævnt, at ogsaa flere svenske eller halvsvenske Herrer, fra de Landskaber, der nu for Øjeblikket vedblev at adlyde Magnus, bleve Medlemmer af det norske Raad. Fuldstændigt at opregne hele dette Personale er umuligt; det er her tilstrækkeligt at nævne de fornemste, nemlig foruden Biskoperne og den midlertidige Seglbevarer, Hr. Henrik Henrikssøn, Agmund Finnssøn, begge Hafthorssønnerne, Hr. Haakon Eivindssøn, den forhen omtalte Fru Elin Bergsveinsdatters første Mand[1], Ulf Jonssøn, Haakon Jonssøn, Narve Ingevaldssøn, Gaute Erikssøn, Otte Rømer, Erlend Philipssøn, og de svenske eller halvsvenske Erik Ketilssøn, Ulf Holmgerssøn, Henrik Michelstorp, Jon Erngiflssøn Hjerne, og, i alle Fald noget senere, Jon Martinssøn og Jon Oddssøn. Af disse stode vistnok enkelte alene i Kong Magnus’s Tjeneste, men desuagtet var der, som man tydeligt seer, aldrig Tale om mere end eet Rigsraad, hvoraf begge Kongers Mend vare Medlemmer.
Hidtil havde den unge Dronning, Margrete, ingen synderlig Lejlighed haft til at gjøre sine overlegne politiske Talenter gjeldende, idetmindste er ingen saadan Fremtreden af hende omtalt, hvad Indflydelse hun end kan have udøvet paa sin Mand, eller hvad hun maaskee allerede da end i Stilhed kan have virket. Efter den Driftighed og sjeldne Duelighed, hun ikke mange Aar derefter lagde for Dagen for at skaffe sin Ætt Herredømmet i Danmark, og siden over hele Norden, er man berettiget til at slutte, at hun allerede nu, især efter Sønnen Olafs Fødsel, udøvede ikke ringe Inflydelse paa sin Mand. Saaledes maa man
- ↑ Om Fru Elin Bergsveinsdatter see i foregaaende Bind S. 907. Hvad der her anføres om hende, kan fuldstændiggjøres saaledes, at hun, saavidt det af gamle Brevskaber og Biskop Eysteins Jordebog lader sig udfinde, først var gift med Hr. Haakon Eivindssøn og siden med Haakon Munaanssøn Stumpe. Da begge disse Mænd vare samtidige og havde samme Fornavn, ere de stundom blevne forvexlede; bedst skjelnes de fra hinanden derpaa, at Haakon Eivindssøn som Ridder altid kaldes Hr. Haakon, men Haakon Stumpe, der ej naaede Ridderverdigheden, kaldes kun slet og ret „Haakon Stumpe“, hvilket dog ikke havde nogen Inflydelse paa Hustruens Titel, da hun allerede ved sit første Egteskab var bleven „Frue“. I Eysteins Jordebog fol. 53 b. siges der udtrykkeligt, at Fru Elin gav 11 Øres Bool i Midaker, Søndrestuen, paa Eker til Hougs Kirke sammesteds, til bestandigt Aartidehold for sig og Hr. Haakon Eivindssøn, „fordum hendes Huusbonde“. Men sidenefter tales der kun om „Haakon Stumpe“ som hendes Mand. Hr. Haakon Eivindssøn nævnes meget sjelden, og vi have ikke fundet ham efter 2den Aug. 1379, da han forekommer som Raadsherre og Ridder. Dipl. N. II. Ved det Brev af 24de Septbr. 1372, der udstedtes paa Sammenkomsten i Tunsberg angaaende Udbetalingen af Penge paa Fru Herdises Vegne, og som nu opbevares paa Skokloster i Sverige, hænger Hr. Haakons Segl endnu ved, forestillende et kronet Hoved.
