lede stort Afbrek derved, at Flere havde taget sig til at sejle ind i Fjordene og til Fiskeverene og der handle umiddelbart med Bønderne selv. Han forbød derfor strengeligt alslags „Fjordekjøb“ og „Ver-Sejling“ samt Kræmeri og Kjøbmandskab paa saadanne Steder, under Straf af Godsets Forbrydelse, og Brevebrud, 8 Ertuger og 13 Mkr. Heller ikke maatte nogen selge sit Skib andensteds end i en af de gamle Kjøbsteder, helst Bergen eller Throndhjem. Kjøbstedsmendene befaledes det at understøtte den kongelige Fehirde eller Ombudsmand i at confiskere saadant Skib og Gods, og for desto mere at opmuntre dem dertil, bestemtes det, at de, som saaledes hjalp den kongelige Ombudsmand, skulde nyde Halvdelen af det confiskerede Skibs og Godsets Verdi, medens de, der søgte at hindre ham, skulde svare Brevebruds Bod. Heller ikke maatte den kongelige Ombudsmand forunde Nogensomhelst Fritagelse fra at rette sig efter denne Anordning. Og for desto bedre at befordre Throndhjems Opkomst fik Fehirden der Fuldmagt til at uddele Tomter og Grundstykker for dem, der vilde bosette sig der, med samme Gyldighed, som om det var skeet af Kongen selv. Ved „gamle Kjøbsteder“, som her omtales, menes ej alene Throndhjem eller Nidaroos og Bergen, der udtrykkeligt nævnes, men og, som man af en senere Anordning om samme Sag[1] kan see, Borgund paa Søndmøre, Vedø i Raumsdal, og Vaagen paa Haalogaland, hvilket sidste Sted altsaa i de Tider virkelig regnedes for en Kjøbstad. Forordningen, der er henvendt til alle dem, der bygge og bo mellem Stad og Umøsund i Nordland, er udstedt den 3die Mai fra Folskn paa Nordmøre[2]. Det er dog ikke sandsynligt, at Raadsmødet holdtes paa denne Ø, men derimod i Nidaroos, som Kongen gjerne Dagen forud kan have forladt, saa at Ordene i Forordningen „vort Raad, som nu hos os var“, ligefuldt passe. Hvad der mere blev forhandlet ved dette Møde, vides ikke, uden det skulde være dette, som allerede forhen er omtalt, at begge Kongerne den 16de April stadfestede alle de Breve, som de tidligere forhen havde forundt Fehirden og Hirdstjoren Otte Rømer, angaaende det ham af dem skjenkede Jordegods, saaledes at disse Breve skulde staa ved Magt, om Kongerne end maatte kalde andre af dem udstedte Breve tilbage[3]. Efterat Kong Haakon siden
- ↑ Nemlig en Forordning, udstedt i Kong Olafs Navn den 19de August 1384, N. gl. Love III. S. 222.
- ↑ N. gl. L. III. S. 190. Man har denne Forordning kun i en sildig og slet Afskrift; Udstedelses-Stedet er der skrevet „Faste paa Nordmøre“, hvilket ikke kan være andet end en Fordrejelse af „Folskn“, nu udtalt Fosen, den Ø ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, efter hvilken Fogderiet nu har sit Navn, og hvor der i eldre Tider var en Kongsgaard. Ligeledes staar der ganske vist urigtigt „Viniarsund“ istedetfor „Umeygjarsund“.
- ↑ Dipl. N. II. 422.
