islandske Annaler derimod fortælle, uden nærmere at betegne Stedet, at han og alle hans Mend, 25 i Tallet, druknede, og at hans Liig var det eneste af dem alle, som drev i Land: heri troede man maaskee at see et Beviis paa, hvad der umiddelbart derefter tilføjes, „at han efter Sigende var hellig“[1]. Den første Beretning er unegteligt den sandsynligste. Anledningen til, at Kong Magnus just paa den Tid sejlede over det stormende Hav ved Sletten, kan enten tænkes at være den, at han havde fulgt med sin Søn til Ryfylke og nu, enten i Følge med ham, eller alene vendte tilbage til Bergen for der at tilbringe Julen, – i sidste Tilfelde har da Haakon strax skyndt sig østover for siden at komme til Danmark – eller at han kom sejlende fra Bergen enten alene eller i Følge med Haakon for at naa frem til Østlandet – Tunsberg eller Oslo – inden Juul, og at Haakon allerede enten var dragen forud derhen eller nu fortsatte Reisen. Enhver af disse Forklaringsmaader kan have noget for sig, men det sandsynligste er dog, at Haakon allerede ved Høstens Begyndelse var reist øster, og at han endog siden havde været i Danmark. Man kunde lettelig komme paa den Tro, at Kong Haakon endnu den 11te Januar paa Tunsbergshuus ikke vidste noget om Faderens Død, siden et Brev, udstedt i Tunsberg den 18de April 1375 af Sysselmanden sammesteds, Ketil Vigleikssøn, synes at vise, at denne end ikke da vidste noget om Magnus’s Død, saasom han regner Aaret efter Magnus’s Regjerings-Tiltrædelse og kalder det hans 56de[2]. Men det synes jo rigtignok utroligt, at Kong Haakon ikke allerede den 11te Januar, over en Maaned efter hans Død, skulde være bleven underrettet derom, eller at en saa høitstaaende Mand, som Sysselmanden paa det Sted, hvor Kong Haakon opholdt sig i Januar, skulde være uvidende derom den 18de April, især da man af et Brev, udstedt i Stockholm den 13de April[3], seer, at man allerede da vidste Besked om Dødsfaldet der, saa langt borte fra Stedet, hvor Magnus omkom. Man maa saaledes formode, at hiint Brev er urigtigt dateret, og at der staar det 56de istedetfor det 55de Aar, saa at Brevet egentlig er af 1374.
- ↑ Isl. Ann. Udg. 326, hvor Dagen, 1ste Decbr., er angiven, men hvor Aarene som sedvanligt variere, her mellem 1373, 1374, 1375. Aaret 1374 maa ansees sikkert deraf, at den lübeckske Provst Hermann, Fuldmegtig for Biskop Henrik af Skening, pavelig Nuncius, i et Brev fra Stockholm den 13de April 1375 omtaler Magnus som død. Kong Haakon omtaler ham ogsaa i Juni 1375 som død, see her strax nedenfor. Et russisk Sagn om Magnus’s Død stemmer, som vi ville see, nærmest med den islandske Beretning.
- ↑ Dipl. Norv. III. 397.
- ↑ See nysanførte Brev fra Provst Hermann i Lübeck. Jfr. nedenfor S. 45 øverst.
