af eldre Vidnesbyrd støttet – Beretning om, at det blev ført enten til Gudheems eller Varnheems Kloster i Vestergøtland[1]. Det sandsynligste synes ellers at være, at det blev ført til Bergen, siden Kongens Død indtraf saa nær denne Stad. Men noget Sagn om, at han skulde have været begravet der, findes dog ikke. Det er ikke umuligt, at Kong Magnus, da Sverige var falden fra og havde taget sig en ny Konge, forandrede den Bestemmelse i sit Testamente, hvori det forordnedes, at han skulde begraves i Vadstena, og valgte sig et nyt Begravelsessted, men at dette Tillæg til hans Testamente kan være tabt. Vi finde idetmindste, at han skjenkede Gaarden Henden paa Raumarike til Chorsbrødrenes Commune ved Domkirken i Oslo[2]. Hans tidligere, i sin Barndom afdøde, Børn – der skal have været tre døde – var blevne begravne ved –Aas Kloster i Halland.
Kong Magnus maa have efterladt en betydelig Gjeld. For det første var endnu ikke det store Laan af de pavelige Penge tilbagebetalte. Derhos maa der endnu have være meget ubetalt af hans Løsesum. Og endelig erfarer man, at han skyldte de fleste Kirker i Elvesyssel tre Aargange Tiende af Krongodset, formodentlig for den Tid, da han havde stadigere Residens paa Baagahuus Slot. Det er muligt, at han kan have skyldt ligesaameget til andre Kirker, men som da rigtignok ikke kan have ligget i Oslos Biskopsdømme, eftersom ingen saadanne tilbagestaaende Fordringer opføres for disse. Dog seer det ikke ud til, at Sønnen har plaget sig med at faa disse Gjeldsposter betalte, thi de forekomme endnu saa sildigt som 1393 opført blandt de næsten opgivne Gjeldsfordringer[3], og vi ville see, at ogsaa han stod i en lignende Gjeld til de selvsamme Kirker. Der maa ellers ved disse Tiende-Aargange have været en egen
- ↑ Messenius, Scondia T. III. S. 27, T. XII. 204. Paa første Sted nævnes Varnheem, paa andet (i Apologien) Gudheem, og nogle Annaler paaberaabes. Hvilke disse ere, vides ikke: de ere idetmindste ikke nu til. I Vadstenas Annaler nævnes der heller ikke noget om, at Magnus’s Liig senere flyttedes derhen, og slige Flytninger plejede altid at omtales.
- ↑ Biskop Eysteins Jordebog fol. 123. Sammesteds, fol. 56, staar der, at han gav 1 Mk. B. Audigstad i Lider til Frauner Kirke for Tiende.
- ↑ Tillægget i Biskop Eysteins Jordebog fol. 3–6. Kirkerne, til hvem han skyldte, ere Thoresby, Bjorland, Sjove, Thorsland, Eykrey, Bakke, Mariekirken i Kongehelle, Yttraby, Karlaby, Jorland, Holte, Rymaland, Spikkarjod, Solberg, Noreim, Audsmaal, Aukland, Grindarjodr, Lyng, Ristarjord, Forsøle, Vistuland, Maggarjodr, Bevje, Herekstad, Haukaas, Skriksvik; Gjelden til enhver af dem var 3 Aargange, undtagen til Thoresby, hvem der kun skyldtes to. Vi kunne her tilføje, at ovenfor (forr. Bi S. 668), hvor de Kirker opregnes, hvilke Hr. Orm skyldte Tiende, ere Thoresby, Bjorland, Harundarstav, Sjove, Thorsland, Eykrey, Bakke, Marie (i Kongehelle) og Rymaland udeglemte.
