Hertug Erik af Saxen, der igjen lod det bestyre af Tydskeren Gottskalk Skarpenberg. Dette stod, som det ogsaa tidligere af os er paapeget, upaatvivlelig i Forbindelse med den Overdragelse af Skaane m. m. til Margrete som Morgengave, hvilken af en enkelt Forfatter omtales; men da vi nu see, at Vardbergs Overdragelse til Kong Valdemar var Betingelsen for Baagahuus’s Tilbageleverelse til Kong Magnus (eller Haakon under Faderens Fangenskab), med andre Ord at Baagahuus stilledes som midlertidigt Pant for Vardbergs Afstaaelse, og dette virkelig i 1366 blev overladt til Kong Valdemar[1], medens Baagahuus atter fik en af Kong Haakons Mend til Befalingsmand, ligger den Slutning nær, at der allerede i 1363, kort før Kong Magnus ophørte at kalde sig „Skaanes Rangen blev sluttet en Overeenskomst om, at Baagahuus med Elvesyssel, eller maaskee endog alle de Landskaber, der tidligere havde udgjort Dronning Blanches Morgengave i Norge, nu skulde tilfalde Margrete som Morgengave istedetfor Skaane og Halland m. m., og at dette egentligen har været den Tractat om Skaanes godvillige Afstaaelse til Kong Valdemar, hvorover der af Kong Magnus’s Fjender i Sverige siden blev gjort saa store Ophævelser. Under denne Forudsetning, som vel er den rette, at Baagahuus med Elvesyssel nu betragtedes som egentlig tilhørende Dronning Margrete, bestyredes det formodentlig i hendes Navn af forskjellige Høvedsmend, indtil Kong Magnus var kommen paa fri Fod, og det– maaskee – overlodes i Pant til Hanseaterne, hvorved der da rigtignok maa have været stillet Margrete nogen anden Sikkerhed, hvad det nu kan have været. Om det stod i nogen Forbindelse hermed, at Dronning Margrete idetmindste kort Tid efter var i Besiddelse af Elfsborgs Slot (hvortil og den gotiske Deel af Hisingen hørte), eller hun arvede det efter sin Fader, og denne havde haft det i sin Besiddelse lige siden 1366, er af Mangel paa tilstrækkelige Oplysninger nu umuligt at afgjøre. Derimod maa det ansees for temmelig vist, at Baagahuus under alle Omstændigheder blev tilbagegivet efter ikke saa lang Tids Forløb. Men den danske Kong Valdemars Død, som indtraf allerede paa denne Tid, gav Tingene en aldeles ny og til de sildigste Aarhundreder virkende Vending.
Kong Valdemar var, som det forhen er omtalt, kommen tilbage til Danmark efter sin lange Fraværelse i Slutningen af 1371 eller den første
- ↑ Hvad der herom i det Foregaaende er nævnt, kan suppleres dermed, at Kong Valdemar af de „Ældste Danske Rigsregistraturer“ l. S. 156 sees i 1366 at have været i Nordrehalland (navnlig paa Kongsbakke) og da formodentlig har taget det i Besiddelse.
