efterſom Imperfektets Vokal er a, o, e; au eller ei: Man kunde ellers ordne dem i tre Klasſer efter de tre Grundvokaler a, u og i; de tre førſte Slægter have nemlig ſaadanne Vokaler, ſom ere beſlæktede med a (Aflyd: o, aa; Omlyd: e, æ), den fjerde Slægt hører til U-Klasſen (Aflyd: au, o; Omlyd: y), den femte til I-Klasſen (ei, i). De tre førſte Slægter dele ſig i forſkjellige Arter og have mange afvigende Ord; de to ſidſte Slægter ere derimod meget regelmæsſige.
268. Den førſte Slægt, hvis Rodvokal er a i Imperf. indbefatter over 50 Verber, der dele ſig i to Arter med lidt forſkjellige Former. I den førſte Art er den ſidſte Konſonant fordoblet eller ſammenſat, og Vokalen er altſaa kort; i den anden Art er Konſonanten enkelt og altſaa Vokalen lang. Forſkjellen imellem begge Arter findes i Supinum og Imperfektets Fleertal.
De fleſte Verber af førſte Art bøies ſom følgende Ex.
Inf. | Præſ. | Imperf. | Supin. |
detta (e). | dett' ('e). | datt (Fl. dotto). | dotte (dutte) |
verta (e). | vert' ('e) | vart (- vorto). | vorte. |
Hertil høre: 1) breſta, detta, gleppa, knetta, ſkvetta, ſleppa, ſmella, ſmetta, ſpretta, ſvella, ſvelta, o.fl. (regelmæsſige); brenna, renna, (nogle St. i Præſ. brinn, rinn); 2) kverva, ſkjelva, vekſa, rekka, ſekka (ſom tildeels ere afvigende, hvorom nedenfor): 3) fella (tildeels: Inf. falla, Ipf. falt og fill), gjelda (tildeels Inf. galda, og altid i Imperf. galdt).
I Supinum have have nogle Sprogarter (Guldbr. Trondhj.) u for o, f. Ex. bruſte, ſluppe, ſvulte. — Fleertall af Imperf. er her ſom ved de følgende Slægter fuldkomneſt i Hall. og Vald. hvor det ender paa o (ſloppo, ſvolto, ſprotte); andre Steder ender det paa e, forſaavidt det bruges. Halvlyden i Præſ. høres altid i de bergenſke og kriſtianſandſke Dialekter (f. Ex. breſt'e, ſlepp'e), i Hard. lyder den ſom u (ſlepp'u).