aarsagen hertil nærmere omtales, da kan grunden ikke vel have været nogen anden end den, at han paa en eller anden maade har vægret den nye konge sin tjeneste, eller at denne selv har rettet et slag mod de tidligere magthavere i hans person for derved paa forhaand at svække den modstand, som han har frygtet for at møde fra deres side. I nær sammenhæng med denne fængsling af den mand, som i en lang række af aar havde været den mægtigste i landet, staar hans henrettelse, der fandt sted tre aar senere og omtrent samtidig med, at den kvinde, der udgav sig for kong Eriks datter Margrete, blev brændt. Hvorvidt hr. Audun i mellemtiden har været paa fri fod, eller om han den hele tid har siddet i fængsel, vides ikke. P. A. Munchs formodning[1] om, at han først er bleven frigiven, og at han derpaa atter har optraadt mod kongen paa en saadan maade, at denne lod ham fængsle paa ny og derefter henrette, er, uden at være støttet af fakta, dog saa rimelig, at den synes at have truffet det rette. Den falske Margrete kan i dette tilfælde være bleven fremtrukken af hr. Audun og hans parti som modkandidat til thronen mod kong Haakon. Efter den vanærende straf, som overgik hr. Audun, hvis gods ligeledes blev inddraget under kronen, maa næsten hans forbrydelse have bestaaet i et saadant forsøg paa at berøve kong Haakon hans throne.
Idet nu saaledes hr. Audun Hugleikssøn kan være falden, fordi han har fremtrukket eller hjulpet den falske Margrete, tør man vistnok ialfald i dette forsøg paa at styrte den nye styrelse se et udtryk af de tidligere magthaveres uvilje mod denne og af deres lyst til atter at erholde den indflydelse, som de nu saa sig tvungne til at opgive. Thi med den falske Margrete paa thronen maatte de, som havde støttet hende, være sikre paa at faa al magt i sine hænder, og saaledes kan man vistnok i, hvad der staar i forbindelse med hendes optræden, neppe se andet end et forsøg i denne retning. Hr. Audun Hugleikssøn stod ved denne leilighed visselig ikke alene. Naar det saaledes omtrent samtidig med hans henrettelse berettes, at kong Haakon ogsaa lod hr. Bjarne Lodinssøn sætte i fængsel, da er det høist rimeligt, at der mellem disse to handlinger er en indre forbindelse, og at hr. Bjarne, selv om han ogsaa en gang havde staaet Haakon den femte nær (s. 81), dog nu har konspireret mod
- ↑ Det norske folks historie, IV, 2, s. 348 flg.
