betydning som en af monarkiet i sine egne interesser udviklet institution, der bliver det væsentlige. Under formynderstyrelsen og kong Eriks regjering havde raadet været det organ, gjennem hvilket aristokratiet udøvede den indflydelse, som det havde opnaaet. Kong Haakon bragte det over i en anden stilling, der mere svarede til den, som det oprindelig havde indtaget.
At der under denne konge atter træffes personer mellem hans nærmeste omgivelser, der synes at frembyde stor lighed med de tidligere kongers »raadgivere« (s. 11 og 17), kan i denne henseende være et betegnende træk. Under kong Erik forekommer der ingen raadgivere af denne art, om hvem det er sikkert eller kun meget sandsynligt, at de have havt denne stilling,[1] hvorimod kong Haakon allerede i sine første aar synes at have skjænket sin tillid til et par geistlige, der neppe have hørt til de høibaarne ætter og heller ikke til de første klasser inden sin egen stand. Sira Botolf Haakonssøn og Salomon Thoraldessøn synes ligefrem at være blevne regnede med til kongens raadgiverkreds, og den førstnævnte af disse tvende mænd blev ogsaa af kongen anvendt i en anden betroet stilling, som fehirde, medens saadanne embeder under den foregaaende regjering synes at have været forbeholdte mænd, der hørte til de høieste klasser i samfundet.[2] Under kong Haakon deltager i det hele geistligheden mere i raadets virksomhed, medens denne under hans broder saa godt som var trængt tilside med undtagelse af de af dens medlemmer, der stode paa en særdeles god fod med kongen og de verdslige magthavere. I de offentlige brevskaber, der ere nævnte i det foregaaende (s. 75 flg.), forekomme rigets høieste geistlige som de første af kongens raadgivere, aldeles paa samme maade, som de omtales før formynderstyrelsens tid. Ogsaa i denne henseende har kong Haakon vendt tilbage til det gamle ved at stille det geistlige element ved siden af det verdslige inden raadet og der samle begge umiddelbart under den kongelige myndighed.[3]
- ↑ Maaske har dog, som omtalt s. 54, broder Mauritius i 1281 været en saadan lavere raadgiver.
- ↑ Dette var dog først efter den i næste afsnit omtalte retterbod af 17 Juni 1308.
- ↑ Geistlighedens udelukkelse fra raadet under kong Erik har neppe været tænkt som noget varigt, men alene været en følge af den politiske strid. Man træffer jo ogsaa selv midt under denne fornemme geistlige som medlemmer af raadgivernes kreds.
