Ogsaa for baronernes og riddernes vedkommende var derhos,
som allerede (s. 84) er bemærket, kong Haakon tildels istand
til at øve nogen indflydelse paa raadets sammensætning. Medens
han ikke kunde se bort fra den fordring, som medlemmerne
af de gamle storætter kunde gjøre paa at opnaa disse værdigheder,
og skjønt fremdeles den gamle regel bestod, hvorefter hirden
skulde faa sin tilgang fra »de gode ætter, kunde han dog altid
lempe lidt paa denne, og hvor han udenfor høiadelen traf en
mand, der kunde være duelig i en høiere stilling, efterhaanden
lade ham rykke op i denne. Jo længere han sad paa thronen,
desto mere maatte han paa denne maade have adgang til
at skaffe sig et raad, der var skikket til at virke i overensstemmelse
med hans politiske grundsætninger. I det samme,
han besteg thronen, kunde han derimod ikke have anledning
til paa én gang mellem sine raadgivere at optage et større antal
af mænd, der i de øvriges øine vare »nye mænds af »nye
ætter«. Dertil krævedes der nødvendig nogen tid. Et exempel
paa en saadan mand, der uden at have hørt til de store ætter
dog rykkede op til den høieste værdighed som baron, har man
troet at se i hr. Snare Aslakssøn,[1] og der er meget, som taler
for rigtigheden af denne formodning. Ogsaa om Bjarne Audunssøn
har det samme været antaget, maaske med ligesaa megen
grund. Begge vare de mænd med boglig lærdom, og begge
bleve i den virkelige kanslers forfald anvendte til at udføre
hans forretninger. Bjarne kaldes ogsaa sira Bjarne, hvilket
viser, at han havde nydt geistlig opdragelse. Om begge disse
kan det saaledes med grund antages, at de tilhørte det egentlig
forretningsdygtige element i raadet, som desuden i de raadsmedlemmer,
der tillige vare lagmænd, maa have faaet en god
tilvækst af brugbare forretningsmænd.
Forsaavidt er der i det hele god grund til, som P. A. Munch har gjort, at tale om, at kong Haakon ved at hæve disse »lovriddere« op imellem sine nærmeste omgivelser og i fortrinlig grad anvende dem i regjeringens tjeneste, har fulgt det exempel, som blev givet af den franske konge Philip den
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 476. Hr. Snare nævnes i tre diplomer af 10de Decbr. 1305, 10de og 12te April 1306 umiddelbart efter kongens kansler, formodentlig som ældste ridder, men omtales i et diplom af 20de Marts 1308 som baron og medlem af raadet. Dipl. Norv., II, no. 82; III, no. 61 og 64; IX, no. 79. Rimeligvis har han været Norges sidst udnævnte baron
