Side:Det norske rigsraad.djvu/110

Denne siden er ikke korrekturlest
V.
Raadet i kong Haakon Magnussøns senere regjeringsaar, 1308–1319.

Retterboden af 17de Juni 1308 er efter sine indledningsord ligefrem rettet mod aristokratiet. – Kong Haakons reduktion og almindelige inddragning af syslerne. – Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer og afskaffer jarle- og lendermands-værdigheden. – Keysers, Munchs, Aschehougs og Sars’s opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. – Baronernes og hirdstyrernes ret til at være kongens selvskrevne raadgivere ophører fra nu af. – Riddernes stilling meget forskjellig fra baronernes. – Det snevrere raad udskilles nu fra det større og faar sin endelige afslutning. – For aristokratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere tildels have tillagt den. –– Kong Haakon afskjærer aristokratiet adgangen til at berige sig af krongodset. – Raadets medlemmer blive den første klasse i samfundet. – Retterboden afslutter en længere udvikling. – Raadet bliver en fastere institution. – Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. – Store ætter synke ned. – Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. – Biskoperne i kong Haakons raad. – Den kongelige kapelgeistlighed. – Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hensyn. – Kongens raadgivere og omgivelser 1308–1319. – Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s død. – Forretningsordenen i denne konges tid.

Ingen af kong Haakon Magnussøns regjerings-foranstaltninger har i den grad tiltrukket sig historikernes opmærksomhed, som den bekjendte retterbod, der udstedtes 17de Juni 1308 under kongens ophold i Tunsberg.[1] Ved denne leilighed nævnes ingen raadsmedlemmer som nærværende, ikke en gang kongens kansler, hr. Aake. Retterboden er, som kongen selv siger, udstedt ok insiglat sjálfum oss hjá verandum, og Þorgeir

  1. Norges gamle love, III, s. 74–81.