Retterboden af 17de Juni 1308 er efter sine indledningsord ligefrem rettet mod aristokratiet. – Kong Haakons reduktion og almindelige inddragning af syslerne. – Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer og afskaffer jarle- og lendermands-værdigheden. – Keysers, Munchs, Aschehougs og Sars’s opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. – Baronernes og hirdstyrernes ret til at være kongens selvskrevne raadgivere ophører fra nu af. – Riddernes stilling meget forskjellig fra baronernes. – Det snevrere raad udskilles nu fra det større og faar sin endelige afslutning. – For aristokratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere tildels have tillagt den. –– Kong Haakon afskjærer aristokratiet adgangen til at berige sig af krongodset. – Raadets medlemmer blive den første klasse i samfundet. – Retterboden afslutter en længere udvikling. – Raadet bliver en fastere institution. – Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. – Store ætter synke ned. – Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. – Biskoperne i kong Haakons raad. – Den kongelige kapelgeistlighed. – Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hensyn. – Kongens raadgivere og omgivelser 1308–1319. – Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s død. – Forretningsordenen i denne konges tid.
Ingen af kong Haakon Magnussøns regjerings-foranstaltninger har i den grad tiltrukket sig historikernes opmærksomhed, som den bekjendte retterbod, der udstedtes 17de Juni 1308 under kongens ophold i Tunsberg.[1] Ved denne leilighed nævnes ingen raadsmedlemmer som nærværende, ikke en gang kongens kansler, hr. Aake. Retterboden er, som kongen selv siger, udstedt ok insiglat sjálfum oss hjá verandum, og Þorgeir
- ↑ Norges gamle love, III, s. 74–81.