klerkr ritaði. Kansleren hængte ikke det kongelige segl under, og ingen anden nævnes, som paa hans vegne udførte denne forretning. I den fremgangsmaade, som kongen havde valgt, synes der aabenbart at ligge noget demonstrativt, og hvortil dette sigtede, kan igjen forklares af indledningen til retterboden, hvori kongen siger, at han har seet sig nødsaget til at udstede de i den indeholdte bestemmelser »paa grund af den fremfærd, som adskillige mænd have brugt mod thegnerne baade i vor og vor broders barndom og nu en stund sidene. Kongen udtalte tillige, at han tidligere, paa grund af sine mange vigtige forretninger til landets tarv, ikke havde kunnet tage sig saaledes af disse sager, som han skulde, og som han selv havde villet, da han overtog styrelsen af sin fædrene arv, Norges rige.
Ordene ere her meget tydelige. I middelalderlige statsakter kan der overhovedet ikke ventes at finde en mere aaben udtalelse om hensigten med deres udstedelse. Det var den maade, hvorpaa aristokratiet havde udøvet sin magt, som havde foranlediget retterboden. Ligesom kongen ved at fængsle hr. Audun Hugleikssøn og senere lade ham henrette havde taget straf for denne stormands selvraadige optræden og mod kongedømmet rettede politik, saaledes kaldte han med disse ord det samlede aristokrati til regnskab. Først og fremst skede dette ved den i retterboden forordnede almindelige inddragning af samtlige sysler over det hele land. I nærmeste forbindelse hermed staar en af de følgende bestemmelser i retterboden, hvorefter alle breve, som vare givne majori forma, tilbagekaldtes. Hermed tilsigtede kong Haakon utvivlsomt en almindelig reduktion, der frembyder adskillig lighed med den, som over tre og et halvt aarhundrede længer nede i tiden blev gjennemført i Sverige. Forklaringen af, hvad der mentes med denne tilbagekaldelse af alle kongebreve, findes i et brev, som kong Haakon selv nogle aar senere udstedte, hvori han udtaler, at han af forskjellige aarsager havde taget tilbage alt det jordegods, som var bortskjænket fra kronen.[1] Det var aristokratiet, som havde faaet dette jordegods, maaske især i formynderstyrelsens tid og under kong Erik.
Retterboden indeholdt ogsaa andre vigtige bestemmelser. En af disse angik hirdstyrerne. Kongen erklærede nu, at han selv for fremtiden hovedsagelig vilde overtage hirdstyrelsen. (Stjörn hirðar várrar viljum vér at mest sé undir oss). Dog
- ↑ Kong Haakons brev af 3die Septbr. 1311. Dipl. Norv. I, no. 131. Ogsaa no. 132 har hensyn til denne reduktion.
