at benytte de betingelser, som ogsaa hans monarkiske samfundsbygning bød det til ved given leilighed at erhverve en selvstændig magt. Endog ved kongedømmets side blev det vanskeligt for dette samme aristokrati at sikre sig en plads. Tilbagegangen blev stedse mere iøinefaldende. Grunden hertil kan ikke ligge alene i retterboden af 1308. Selv om denne var rettet mod høiadelen og tildels gjorde stærke indgreb i dennes interesser, var den, som vi have seet, ingenlunde i sig selv til aristokratiets skade. Tværtimod kan det siges, at den bød dette adgang til at gaa helt ind i de nye forhold og derfra at tilkjæmpe sig en magt, der svarede til, hvad aristokratiet havde opnaaet i andre lande. Rigsenheden var nu afsluttet, da kong Haakon fuldendte bygningen af den monarkiske samfundsorden og havde foruden i kongedømmet fundet et udtryk i raadet. Om dette kunde rigets fornemme slægter samle sig som rigets første stand, som et virkeligt rigsaristokrati. Men dertil kom der kun famlende tilløb.
Vi have her alene havt for øie raadets betydning som monarkisk-aristokratisk institution. I virkeligheden var det noget mere, forsaavidt det tillige fra gammel tid af i sig havde optaget geistlige elementer. Som i det foregaaende er omtalt (s. 89), havde Haakon V netop i større udstrækning, end det synes at være skeet under hans nærmeste forgjænger, optaget høiere geistlige i raadet, og hermed fortsattes der ogsaa efter 1308. I det forlig, som aar 1318 afsluttedes med Hamburg,[1] siges, at dette foruden af kongen er forseglet af erkebiskop Eiliv og biskoperne af Oslo og Hamar. I selve retterboden af 1308 omtaler kongen ogsaa det »aabne brev«, hvori han havde bestemt den ret, som han tilstod dronning Eufemia, með samþykt byskupanna ok allra annarra hinna bestu manna i rikinu.[2]
Ved siden af biskoperne havde kong Haakon allerede, før han udstedte retterboden af 17de Juni 1308, ogsaa benyttet den lavere geistlighed i sin administration og navnlig efter al sandsynlighed givet et par geistlige af lavere rang plads i sit raad. Hermed vedblev han ogsaa senere. Inden denne klasse kunde han gjøre regning paa at træffe megen dygtighed og forretningsvanthed i forbindelse med saadanne kundskaber, som netop kunde gjøre nytte i administrationens tjeneste. Hos bi-
