antages, at de have været medlemmer af raadet, end i den nærmest foregaaende tid. Saaledes kan der være grund til at formode, at flertallet af de mænd, som tilligemed kong Haakon beseglede den i Kjøbenhavn 17de Juli 1309 afsluttede fred med den danske konge, om end ikke alle, have indehavt en saadan stilling. De, som beseglede denne fred, vare foruden de fire biskoper, Ketil af Stavanger, Helge af Oslo,[1] Arne af Bergen og Ingjald af Hamar, hr. Erik Valdemarssøn (condam regis Svevorum filius), kapelmagisteren hr. Finn, de tre barones, hr. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø, hr. Thore biskopssøn og hr. Snare Aslakssøn, ridderne hr. Thorvald Thoressøn,[2] hr. Eiliv Eilivssøn, hr. Sigurd af Rande, hr. Thrond Halvardssøn, hr. Sighvat af Lejrhol, hr. Thore »Harf«, hr. Sigurd Haarekssøn, hr. Brynjulf »Storm«, hr. Thrond Gunulfssøn, hr. Gunnar Thomassøn, hr. Birger Thorkilssøn, hr. Serk Peterssøn, hr. Ivar Steinarssøn, hr. Eivind Simonssøn, hr. Eystein Arnessøn og hr. Andres Sigurdssøn samt væbnerne (armigeri) Haakon Thoressøn, Jon Gudbrandssøn, Ivar Arnessøn, Brynjulf Agmundssøn, Agmund Eivindssøn, Jon af Strand, Audun Guthormssøn, Haakon Agmundssøn, Peter Peterssøn og Gudbrand Gudbrandssøn.[3]
Mellem de verdslige herrer, som her nævnes, er der flere, hvis navne allerede tidligere forekomme mellem medlemmerne af kongens raad. Af dem, som ikke før nævnes i denne stil-
- ↑ I det foregaaende aar havde biskop Helge, hr. Erik Valdemarssøn og hr. Ivar Olafssøn været kongens gesandter til Danmark. Diplom. Norveg. IX, no. 81.
- ↑ Denne havde allerede i 1289 været hertugens sysselmand paa Hjaltland og var da udseet til at være med i et gesandtskab til England, i hvilket han dog paa grund af omstændighederne ikke kom til at deltage. Rymeri foedera I, 2, s. 706. I 1295 var han med paa toget til Danmark. Smlgn. s. 68 ovfr. Han forekommer ogsaa senere i samme stilling paa Hjaltland indtil 1307. Han havde med sin kone, fru Sigrid, datter af Olaf Halvardssøn, faaet gaarden Eikeland i Kvinesdal. Dipl. Norv. I, no. 81, 89, 109. Denne gaard tilhørte i det 15de og 16de aarh. en synkende adelsslægt, hvis medlemmer altsaa muligvis kunne have været efterkommere af hr. Thorvald. Smlgn. L. Daae, Norske Bygdesagn, I, s. 64 flg. (P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 277) har fremsat den formodning, at Olaf Halvardssøn igjen kan have været en søn af den hr. Halvard af Harde, der i 1288 dræbte hr. Gaute af Tolga. I sit andet ægteskab ægtede hr. Thorvald hr. Hafthor Jonssøns søster Ragndid. Dipl. Norv. II, no. 37.
- ↑ Dipl. Norv. IX, no. 82.
