ling, kunne nu ogsaa flere være blevne optagne blandt de kongelige raadgivere. Dog er neppe den omstændighed alene, at en mand nævnes som medforseglende fredstraktaten af 1309, tilstrækkelig til at støtte en formodning om, at han tilhørte raadet. Snarere er det rimeligt, at kongen ved denne leilighed har medtaget alle tilstedeværende mænd, der indtoge en lidt mere fremtrædende stilling, og at han derved maaske endog kan have strakt sig temmelig langt ned for at medtage saa mange, han kunde, og derved skaffe sig selv adgang til at optræde med et saa talrigt følge, som muligt. Ligeledes kan det antages, at der netop har været lagt an paa at faa saa mange medlemmer af Norges aristokrati til ved personlig tilstedeværelse at indestaa for opretholdelsen af fredstraktaten, siden det udtrykkelig fastsattes, at 270 andre norske riddere og væbnere skulde indgaa som forlovere for denne. I dette tal kan man vistnok se en omtrentlig angivelse af det norske aristokratis talrighed paa denne tid. Skjønt i sig selv lidet er det dog betydelig større end det tilsvarende tal, som angives længere nede i det samme aarhundrede, og stillede ved siden af hinanden, afgive disse tilsammen en ganske god maalestok for den hurtighed, hvormed det egentlige aristokrati svandt sammen.
Ligesom man vel kan gaa ud fra, at ikke alle de verdslige herrer, som i 1309 ledsagede kong Haakon paa hans krigstog til Danmark, hørte til hans raad, er det tillige sikkert, at ikke alle raadsmedlemmer ved denne leilighed have været tilstede, idet der i forskjellige andre omtrent samtidige dokumenter nævnes flere mænd, om hvem det endog ligefrem siges eller dog ialfald kan formodes, at de vare medlemmer af raadet. I et brev, der er udstedt i Bergen 18de September 1309,[1] nævnes foruden den udvalgte erkebiskop og biskop Arne af Bergen fem mænd, om hvilke sidste det udtrykkelig siges, at de vare medlemmer af kongens raad, nemlig: kapelmagisteren, hr. Finn, hr. Agmund Sigurdssøn, hr. Erling Aamundessøn, hr. Hauk Erlendssøn og sira Botolf Haakonssøn. Af et andet, lidt ældre brev af 5te April 1309 sees ogsaa, at kongen da havde indsat hr. Peter Andressøn,[2] hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Une Peterssøn, hr. Sigurd Jonssøn lagmand og hr. Serk paa Austraat,
