Side:Det norske rigsraad.djvu/132

Denne siden er ikke korrekturlest
116

til at forsvare det nordenfjeldske Norge imod Svenskernes angreb, hvilke formodentlig samtlige maa have været medlemmer af hans raad.[1] Det samme kan muligvis antages at have været tilfældet med de øvrige, om hvem det i dette brev siges – dog uden at deres navne omtales – at kongen havde gjort dem til »formenn« med de nævnte mænd. Til disse maa efter al rimelighed henføres korsbroderen Audun Thorbergssøn og hr. Lodin paa Bakke, der i forening med to af de nævnte have udstedt en vidisse af det omhandlede brev.[2] Om den i 1308 udnævnte fehirde, sira Erlend, der ved et par leiligheder nævnes sammen med andre raadsmedlemmer, er det ogsaa rimeligt, at han har hørt til disses kreds.[3] Et brev, som udstedtes i Bergen 12te Januar 1311 af kapelmagisteren, hr. Finn Haldorssøn, baronerne hr. Sæbjørn Helgessøn og hr. Agmund Sigurdssøn, samt ridderne hr. Erling Aamundessøn og hr. Hauk Erlendssøn,[4] kan maaske ogsaa antages at være udfærdiget af disse herrer i deres egenskab af raadsmedlemmer.

Mellem de fornemmere mænd, som under toget til Danmark vare forblevne hjemme i Norge, var ogsaa den i 1308 udnævnte drottsete, hr. Assur Jonssøn, der allerede i 1307 havde været overdraget et vigtigt tillidshverv af kongen.[5] Hvorvidt han i det sidstnævnte aar kan betragtes som hørende til raadet, tør være tvivlsomt, hvorimod han efter sin udnævnelse til drottsete vel nødvendigvis maa have hørt med til dette. Han har sandsynligvis været hjemme, medens kongen var paa toget til Danmark, for i forening med kansleren at besørge de løbende regjerings-forretninger. Heller ikke den sidstes navn forekommer mellem dem, der beseglede freden. Derimod finder man dem begge ved kongedatteren Ingebjørgs trolovelse med den svenske kongesøn, junker Magnus, der fandt sted i Mariakirken i Oslo efter kong Haakons hjemkomst fra Danmark.

I dem, som ved denne leilighed nævnes i det derom oprettede dokument, kan man sandsynligvis se medlemmer af raadet. Disse vare foruden dronning Eufemia de to biskoper, Helge af Oslo og Ingjald af Hamar, den svenske kongesøn, hr. Erik Valde-

  1. Dipl. Norv. I, no. 121.
  2. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 515.
  3. Dipl. Norv. II, no. 96; III, no. 77. Smlgn. ovenfor, s. 986.
  4. Dipl. Norv. III, no. 93.
  5. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 459, 484, 517. Smlgn. s. 79, note 3 i det foregaaende.