punkt af det kongelige raads organisation. Det kan ikke engang afgjøres, hvorvidt et mindre tal af raadets medlemmer stadig have fulgt kongen. Saa meget kan dog sees, at enkelte raadsherrer hyppigere end andre have været tilstede hos kongen, f. ex. hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn og fremfor alle de to, som oftere gjorde tjeneste i stedet for den kongelige kansler, hr. Snare Aslakssøn og hr. Bjarne Audunssøn. Stedet, hvor kongen opholdt sig, maatte altid have nogen indflydelse paa sammensætningen af den raadgiverkreds, der omgav ham, og naar saaledes kongen besøgte Bergen, var det naturligt, at baroner og riddere fra Søndhordeland, Søndmøre og andre vestlige kystegne optraadte mellem hans omgivelser. Imidlertid maa det dog ligge nær at antage, at der hos ham altid har været ialfald nogle raadsherrer personlig tilstede, først og fremst kansleren eller dennes stedfortræder, dernæst maaske mærkesmanden og drottseten, skjønt der rigtignok er flere exempler paa, at disse ikke omtales mellem de navngivne raadsherrer, der vare hos kongen. I enkelte tilfælde kunde kong Haakon ogsaa for en tid overdrage en begrænset del af sin myndighed til nogle medlemmer af raadet. Exempler herpaa nævnes 1303 (s. 76) og 1309 (s. 115 flg.).
At raadets forretningsorden under kong Haakon maa have vundet i fasthed, kan ikke vel betvivles, og da fornemmelig i tidsrummet efter 1308. Imidlertid kan dette ikke med nogen bestemthed paavises paa grundlag af det foreliggende materiale, og det er heller ikke berettiget at lægge for megen vægt herpaa. Middelalderens begreber vare i dette punkt meget forskjellige fra den nyere tids, og navnlig maa det antages, at man i Norge ikke er kommet meget langt i udviklingen af det offentlige livs former. Saaledes er det paafaldende, at der hverken i kong Haakons eller hans efterfølgeres tid findes noget spor af, at der ved kancelliet har været ført kopibøger. Hvis saadanne havde været til, er det neppe rimeligt, at der ikke skulde findes hentydninger til dem i de brevskaber, som ere bevarede til vore dage. I et brev af 1300 omtales, at det udstedtes in duplo, og at det ene exemplar skulde opbevares paa Akershus. Saaledes finder man ialfald spor til et arkivvæsen.[1]
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 92. Efter dette brev synes ogsaa Mariakirken at have havt et slags arkiv. I Norges gamle love, III, s. 23 omtales, at en original retterbod skulde opbevares paa Hamar under geymslu herra byskups ok lögmans. Heri kunde man ogsaa se spor af et slags arkivvæsen. Smlgn. III, s. 83 nederst i texten.
