Raadet synes i kong Haakons tid at have havt sit eget
segl. Ialfald siges et vigtigt politisk aktstykke, der udstedtes
i 1319, omtrent syv uger efter hans død, at være forseglet með
almennilegu rikissins ráðs i Noregi insigli.[1] Da saadanne segl
neppe paa den tid bleve forarbeidede inden selve landet, er det
ikke rimeligt, at raadsherrerne allerede i den korte tid, der var
hengaaet efter kongens død, skulde have faaet et segl istand.
Paa den anden side er det heller ikke let at afgjøre, hvortil
dette segl skulde været benyttet i kong Haakons tid, da raadsherrerne
i alle tilfælde, hvor de have beseglet nu bevarede breve,
have anvendt hver sit private segl. Maaske kunde det almindelige
raadssegl tænkes anvendt, hvor en del af raadets medlemmer
i kraft af en særlig fuldmagt udøvede kongens myndighed,
saaledes som f. ex. de i 1303 omtalte raadsherrer i Bergen.[2]
Mærkeligt er det, at det i 1319 nævnte raadssegl ikke for øvrigt
er kjendt, og det maa derfor antages, at det snart er forkommet.
Ellers maatte det været omtalt ved en eller anden
leilighed, og man vilde rimeligvis ogsaa i dette tilfælde have
havt et eller andet aftryk deraf.
Af de ikke faa breve, der ere bevarede fra Magnus Lagabøters sønners tid,[3] er der i de allerfleste tilføiet en bemærkning om maaden, hvorpaa de ere beseglede. Kun yderst sjelden er dette ikke skeet. Hvor rigsraaderne deltoge i beseglingen, er det bemærket i selve brevet.[4] En enkelt gang, i en kongelig skrivelse til kapelmagisteren fra 1309, heder det, at denne er udstedt in præsentia nostra – – – præsentibus consiliariis nostris.[5] En almindelig formel ved et brev fra kongen (eller hertugen) er, at det er insiglat oss sjálfum hjáverandum. En enkelt gang, i en kongelig kundgjørelse af 1309,
- ↑ Dipl. Norv. VIII, no. 50.
- ↑ Se ovenfor s. 76 og 127. Af et enkelt sted i den store retterbod af 1308 kan det synes, som om kongen har tænkt sig, at han oftere kunde som regel overlade sit raad eller en del deraf en selvstændig myndighed. I udtrykket þar sem vér erum nær eða várt ráð kan der ialfald ligge udtrykt en saadan tanke, at raadet kunde optræde paa kongens vegne, naar han ikke var personlig tilstede. Norges gamle love, III, s. 75 nederst.
- ↑ Fremgangsmaaden i kong Magnus’s tid er omhandlet s. 21.
- ↑ Saaledes i beskyttelsesbrevet for de danske fredløse af 1287, der er datum præsentibus Bartholomæo et Erlendo cancellariis nostris. Dipl. Norv. III, no. 24. Smlgn. ovenfor, s. 70, note 2.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 120. Smlgn. s. 118 ovenfor.
