Aslak Haukssøn, Halvard, Thord Throndssøn (notarius i 1312), Gabriel, Eystein Ivarssøn, Bjørn af Marker, Ingulf, Balte, Erik Ormssøn, Simon Thorsteinssøn, Thorstein Thorsteinssøn, Jon Murti, Olaf Arnessøn, maaske endnu en anden Olaf og Alf Halvardssøn.
Kanecelliet med kansleren i sin spidse var midtpunktet i administrationen. Gjennem ham var det paa en gang knyttet til kongen personlig og til raadet. Den indflydelse, det sidste i kong Haakons tid kunde have paa kancelliet, var dog kun en ganske underordnet. Ved at vælge sin kansler mellem den af ham afhængige geistlighed og ved i hans forfald at benytte mænd, der synes at have skyldt ham sin hele stilling, sørgede denne konge for at holde kancelliet paa den plads, hvor han vilde have det. Monarken skulde personlig være sjælen i den hele styrelse. Systemet var blevet stedse mere udarbeidet. Da kong Haakon 8de Mai 1319 afgik ved døden, skulde det staa sin prøve.