I et diplom af 9de April 1320[1], der omhandler mærkesmanden
hr. Paal Erikssøns overdragelse til Mariakirken af en
gave, han havde faaet af kong Haakon, nævnes et derom tidligere
af hr. Paal selv udstedt brev, der foruden af ham var beseglet
af hr. Sigurd Ormssøn, hr. Bjarne Audunssøn, hr. Aamunde
Borgarssøn, hr. Guthorm Kolbjørnssøn og hr. Haakon Agmundssøn.
Da det her dreiede sig om overdragelsen af en gave fra
kongen, kunde det antages, at hr. Paal havde anseet det nødvendigt
at medtage andre medlemmer af formynder-styrelsen
ved brevets besegling for at give det fornøden gyldighed. Hr.
Bjarne, hr. Aamunde og hr. Guthorm synes efter det foregaaende
alle at have hørt til denne, og det er da heller ikke rimeligt,
at hr. Sigurd Ormssøn skulde kunne været nævnt foran
dem, hvis han ikke ialfald inden raadet var deres ældre kollega.
Rimeligvis kan det ogsaa antages, at den sidstnævnte, hr. Haakon
Agmundssøn, har været medlem af raadet. Derimod er
det vel tvivlsomt, hvorvidt de samtlige have været medlemmer
af formynder-styrelsen.
Ved den i 1321 afsluttede ægteskabs-kontrakt mellem hertuginde Ingebjørgs datter, Eufemia, og junker Albrecht af Mecklenburg optræde som beseglende, foruden biskop Halvard at Hamar og en af hans kanniker, Arnfinn Erikssøn, følgende riddere, som hertuginden kalder consiliarii nostri: hr. Paal Erikssøn, hr. Haakon Thoressøn, hr. Guthorm Helgessøn, hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hr. Thorvald Halvardssøn, hr. Haakon Agmundssøn, hr. Munaan Baardssøn og hr. Ivar Agmundssøn, præfectus in castro Bagahuus.[2] Samtlige disse nævnes som nærværende ved mødet i Oslo 1319, og om flere af dem er det, som allerede paavist, rimeligt, at de ogsaa have hørt til den unge konges formyndere. Om hr. Haakon Thoressøn, hr. Thorvald Halvardssøn, hr. Haakon Agmundssøn og hr. Munaan Baardssøn kan dette vel være meget tvivlsomt; til raadet hørte de derimod alle.
At tolvmands-styrelsen virkelig har bestaaet efter 1319, er sikkert. Dette forudsættes i de klager, som i 1323 fremkom
- ↑ Dipl. norv. I, no. 161. Kongen var da i Tunsberg. I den paafølffende sommer var han i Bergen. Smlgn. nedenfor, s. 145 og Finni Johannæi Hist. ecclesiast. Isl. I, pag. 429 seqv.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 125. Hr. Haakon Agmnundssøn var ogsaa i 1320 tilstede i Bergen, da hertuginden der udstedte det ovenfor s. 138, omtalte brev.
