til at opfatte retterbodens bud om, at enkedronningen skulde fylgja rikisins ráði paa anden maade.[1] Det har derved vistnok kun været kong Haakons tanke, at hun skulde rette sig efter formynderne.
Hvorledes nu end dette har forholdt sig, om raadet i almindelighed har havt stor eller liden indflydelse paa rigets styrelse, saa maa dog den magt, som var lagt ialfald i en del af dets medlemmers hænder, have havt sin betydning for raadets stilling i samfundet og for aristokratiet i det hele taget. Raadet og formynderne havde paa den ene eller den anden maade en afgjørende myndighed, og om de ogsaa maatte dele denne med hertuginden, saa kunde dette dog kun gjælde for den tid, da hun personlig var tilstede i Norge. Idet hendes nærværelse hyppig krævedes i Sverige, maatte hun uvilkaarlig for denne tid overlade magten udelt til formynderne og raadet eller til de første alene. Forhold som disse maatte med nødvendighed medføre en større magtudvikling for raadet paa kongedømmets bekostning. Man var nu naaet til det tidspunkt, da det skulde vise sig, hvorvidt raadet kunde holdes inden de af kong Haakon anviste snevrere grænser, eller om det som aristokratiets selvstændige repræsentant kunde træde kraftig frem og paa det af kongedømmet opførte grundlag sætte sig selv i høisædet. Foreløbig syntes alt at pege i den sidste retning.
Medens raadet tidligere kun var kaldt »kongens raad«, hed det nu kongens riges raade eller blot »rigets raad«, og om ogsaa fremdeles kongen og hertuginden kunde tale om »sine raader«, blev den anden benævnelse snart den almindelige.[2] Det er netop paa denne tid, at man hører om et eget segl for rigsraadet[3] som et synligt tegn paa, at dette nu var blevet en fast afsluttet, staaende institution. Naar der ikke var
- ↑ Udtrykket rikisins ráð er for øvrigt i en retterbod fra denne tid lidt mistænkeligt, og det kan være, at der i dens original har staaet et andet, som en senere afskriver har ombyttet med et, som i hans tid vilde blive bedre forstaaet. Dette er for øvrigt den første gang, det forekommer.
- ↑ Endnu langt ude i dette i aarhundrede nævnes »kongens raadsherrer«, og kongerne tale paa samme maade om »sine raadgivere».
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 128.
senere at skaffe brevet beseglet sigillis venerabilium patrum dominorum archiepiscopi Nidrosiensis et suffraganeorum suorum ac aliorum nobilium de consilio regni Norwegie synes at fremgaa, at man ialfald ved enkelte anledninger har anseet det nødvendigt at henvende sig til alle raadets medlemmer
