Af disse var hr. Erling Vidkunnssøn den første. Hr. Erling var paa denne tid rimeligvis 30 eller 31 aar gammel; som eneste arving efter sin fader, hr. Vidkunn, og sin farbroder, hr. Bjarne Erlingssøn, var han eier af alt det jordegods, som i tidens løb var ophobet af Giske- og Bjarkøætten, og den eneste repræsentant for denne. I rigdom og fornemhed kunde ingen maale sig med ham i det hele rige; hans byrd hævede ham høit over alle hans omgivelser, som den, der ubestridt var aristokratiets første medlem. Allerede i 1316 havde han været ridder og sandsynligvis var han til samme tid ogsaa medlem af kong Haakons raad.[1] Han nævnes i 1319 mellem dem, der deltoge i overenskomsten med hertuginden og de svenske raadsherrer, som vare komne til Oslo, men har neppe den gang havt sæde i den egentlige formynder-styrelse, maaske fordi kong Haakon har havt sine betænkeligheder ved at have rigets høibyrdigste mand som medlem af denne og derved bringe ham i en stilling, der end mere maatte udpege ham som den selvskrevne leder for det hele aristokrati.[2]
Foruden de her anførte kjendes endnu navnene paa 40 mænd, som gave møde i Oslo. Disse vare den tidligere mærkesmand, Paal Erikssøn, Haakon Thoressøn, Finn Agmundssøn, Bjørn Agmundssøn, Arne Ormssøn, Thrond Skage, Smid Erikssøn, Aamunde Borgarssøen, Haakon Agmundssøn, Eystein Arnessøn, Andres Sigurdssøn, Thorvard Haavardssøn, Olaf Ivarssøn, Eystein Saalessøn, Erik Topp, Thord bonde, lagmændene Thore, Paal og Thoralde, Ragnvald Haakonssøn, Guthorm Erikssøn, Arne Gjavaldssøn, Gudbrand Gudbrandssøn, Eindride Svale, Hafthor Graut, Gudbrand Mylsan, Jammælt Thoressøn, Paal Mathiassøn, Agmund Skolle, Gudleik Eindridessøn, Orm i Beinagaarden, Aamunde Andressøn, Jon Gudmundssøn, Eystein Gudmundssøn, Mathias paa Lauten, Eystein Gislessøn, Dagfinn Tovessøn, Alfgils Sure, Kolbjørn Gamalssøn og Alf i klostret, hvortil endnu kom aller adrer handgengner menn.
En sammenligning mellem denne liste og de navne, som forekomme i den overenskomst, der var istandbragt i Oslo 1319, viser store forskjelligheder. Flere af de i 1323 nævnte havde ogsaa ved den første leilighed været med, og blandt dem finder
