ikke havde været tilfældet, vilde han aldrig have kunnet overse, at han her maatte være bunden
Hvor høit end hr. Erling saaledes stod, saa maatte han nemlig bestandig have for øie, at det var som det første medlem af sin stand, han havde opnaaet denne stilling; han var desuden først af alt den høibaarne aristokrat og kunde aldrig glemme dette. Varetagelsen af kongedømmets interesser var lagt i hænderne paa den mand, som fremfor nogen anden var en fuldgod repræsentant for det norske aristokrati. Raadet stod ved hans side, som en videre repræsentation for dette, og hvad der var begyndt ved kong Haakons død i 1319, havde nu naaet et nyt skridt videre frem i sin udvikling. Aristokratiet og raadet stod saaledes nu fuldstændig i spidsen for rigsstyrelsen. Omstændighederne syntes at være saa gunstige, som muligt, og det kom nu nærmest an paa dem selv, om de skulde kunne udnytte til sin egen fordel de betingelser, som nu vare dem givne for at blive den herskende stand i samfundet. Ved at beklæde en af sin egen midte med den fulde myndighed, som ellers alene kunde tilkomme kongen, havde aristokratiet her gjort en god begyndelse.
Vil man have et passende udgangspunkt for en bedømmelse af det norske aristokrati i dettes forskjellige lag, saaledes som de stillede sig til hinanden og lige over for de øvrige klasser i samfundet, da har man dette i mødet i Oslo i 1323. Ved denne leilighed fremmødte saavel medlemmer af de store ætter, som mænd af den lavere hirdadel. En mand, som Arne Gjavaldssøn, havde maaske gjennem sin tjeneste i kancelliet[1] erhvervet sig adkomst til at rykke op i hirden, hvor han nu i det ydre kunde optræde som ligemand f. ex. med den høibyrdige repræsentant for Hestbøætten, som der var tilstede. Hr. Haakon Agmundssøn, der fører Bolternes vaaben, var derimod maaske en repræsentant for en lendermandsæt, der enten hørte hjemme paa Søndmøre eller i Thrøndelagen, og til hvis medlemmer bl. a. hørte baronen, hr. Ragnvald Urka,[2] der levede under Magnus Laga-
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 131.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, I, s. 478 flg. og anden hovedafdeling, I, s. 398 flg. Hr. Ragnvald Urkas tilnavn kan maaske staa i forbindelse med Urkedalen ved Norangsfjorden paa Søndmøre. Fornavnet Ragnvald forekommer ogsaa i den ene af de to søndmørske storætter, den paa Blindheim. Smlgn. s. 57, note 1 ovenfor. Saafremt hr. Jon Ragnvaldssøn, der bl. a. havde eiendomme i Søndfjord, kan antages at have tilhørt denne æt, og han igjen har
