bøter. Hr. Haakon har saaledes rimeligvis tilhørt en af de mere betydelige ætter, der havde holdt sig fra gammel tid af og forsaavidt repræsenterede forbindelsen mellem det gamle og det nye. Hans æt var ogsaa en af dem, som i den følgende tid træder mere frem i forgrunden af vor historie, og den holdt sig endnu længe oppe. Men for resten findes der mellem de mænd, der mødte frem i 1323, kun faa navne, der tilhøre saadanne ætter. Flertallet af dem havde hjemme i de østlige landsdele, hvor de maa antages at have tilhørt den lavere adel, der saaledes paa dette møde havde en forholdsvis talrig repræsentation. Østlandet frembød efter sine naturlige forhold bedre betingelser for, at en saadan kunde holde sig og naa en vis udvikling. Derfor ser man ogsaa, at der i disse egne meget langt ned i tiden dels har holdt sig en saadan lavere adel, dels endog en enkelt gang kan være fremvokset nye ætter.
Flere af de i 1323 nævnte medlemmer af østlandske hirdmands-ætter forekomme ogsaa ellers. En mand, som f. ex. Gudbrand Mylsan, nævnes saaledes allerede i 1307 paa en maade, der viser, at han maa være regnet med til aristokratiet.[1] Hr. Andres Sigurdssøn, der allerede var ridder i 1309, tilhørte familien Kyrning og havde ogsaa hjemme i eller ved Oslo, hvor familiens gaard kaldtes med dens navn. Maaske har han været en af de mænd, som i kong Haakons tid rykkede op fra den lavere adel, men uden at deres familie i længden kunde holde sig der. Der kjendes flere medlemmer af
- ↑ Diplom. Norveg., II, no. 85. Smlgn. 111, no. 107 og 123.
været en slægtning af hr. Ragnvald Urka, kan der paa den maade anes et nyt stort komplex af slægter, hvorved Bolterne blive en fortsættelse af Blindheimsætten, enten gjennem agnatiske eller kognatiske led. Skjønt kun støttet paa svage antydninger, kan dog en saadan formodning have noget for sig. Hr. Jon Ragnvaldssøn var stamfader for den senere saakaldte familie Smør, der igjen var indgiftet i familien Stumpe, som atter var beslægtet med Bolterne. Saavel Stumper, som Bolter synes atter at have havt slægtskabs-forbindelser med de første af vore gamle ætter, saaledes med Arnmødlingerne og jarlen Orm Eilivssøn. Samlinger til det norske folks sprog og hist. IV, s. 592 flg. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdel., I, s. 905–910. Smlgn. {{sperret|J. E. Sars{{sperret|, Udsigt over den norske historie, II, s. 396. Hr. Haakon Agmundssøn var endnu i 1309 væbner (s. 114). Han er rimeligvis død kort efter 1345. Hans datter Cecilia ægtede i sit andet ægteskab hr. Assur Jonssøns søn (s. 156, note 5).
