at modtage gesandter i denne anledning. Efter den tid, da svarskrivelsen er afsendt, maa rimeligvis det norske brev, som nu ikke kjendes, være skrevet om høsten 1324, og da vare jo netop saavel erkebiskopen som drottseten og flere af raadets øvrige medlemmer samlede i Bergen. Saaledes bliver der en overveiende sandsynlighed for, at brevet er skrevet og afsendt under dette møde og paa grund af beslutninger, som der ere fattede.[1]
Fra Bergen har kongen formodentlig begivet sig umiddelbart til Thrøndelagen, hvor han var i Marts 1325, ledsaget af drottseten, samt maaske ogsaa af andre medlemmer af raadet.[2] I de sidste dage af April vare ialfald kongen og drottseten igjen tilbage i Bergen,[3] hvor de nu bleve sommeren over og derpaa om høsten reiste til Viken. Paa begge steder syntes drottseten at have ført forhandlinger (tiltœke ok samtal) med raadet (viðr raðet ok bætzstu menn j rikinu) i anledning af de angreb, hvorfor Haalogaland var udsat af Finner, Russer og Kareler.[4]
I 1326 maa i den første del af sommeren hr. Erling og en del af de øvrige raadsherrer have været hos kongen, som da først opholdt sig i Lødøse, senere paa Baahus.[5] Ved denne leilighed have altsaa norske raadsherrer fulgt ham ind paa det andet riges grund, hvilket efter overenskomsten af 1319 egentlig ikke skulde været tilladt. Mod aarets slutning holdtes der i Oslo et større møde i anledning af det forlig med hr. Finn Agmundssøn, der vil blive omtalt i det følgende.[6] Der var da flere raadsherrer tilstede; men det kan dog være tvivlsomt, hvorvidt der med det samme er bleven afholdt et formeligt møde af raadet. Urimeligt er det dog ikke, at dette har været tilfældet.
I det følgende aar synes raadet at have været meget i virksomhed. I Juni 1327 var der i Konghelle et talrigt møde, hvorved ikke alene et større antal af raadsherrerne, men maaske ogsaa andre medlemmer af aristokratiet vare tilstede. Her
- ↑ Svaret fra den engelske konge er trykt i Rymeri foedera, vol. II, pars 1, pag. 590. Det er stilet til Elano Nidrosiensi archiepiscopo, Erlingo Wykum, dapifero domini regis Norvegiæ, ejusdem regis consiliariis.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 139.
- ↑ P. F. Suhm, Historie af Danmark, XII, 112.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, no. 79.
- ↑ Dipl. Norv. IV, no. 168.
- ↑ Smlgn. s. 173.
