Magnus med raad og samtykke af erkebiskopen og de tre biskoper Audfinn af Bergen, Halvard af Hamar og Erik af Stavanger samt af de andre hans bedste mænd, som da vare hos ham. Til disse hørte ogsaa hr. Erling Vidkunnssøn, som satte sit indsegl under retterboden. Paa dette raadsmøde i Bergen i September 1327 er der rimeligvis ogsaa foretaget en anden vigtig handling, idet der nu paa ny udnævntes en kansler. Dette embede overtoges af den bergenske kanonikus, magister Paal Baardssøn, og det første af ham beseglede dokument, som nu kjendes, er netop den her omhandlede retterbod.
Kongen forblev den følgende vinter i Bergen, hvor han ialfald havde drottseten og kansleren, rimeligvis endnu flere medlemmer af raadet hos sig. Han udstedte herfra 12te Marts 1328 et beskyttelsesbrev for Munkelivs kloster,[1] men maa kort efter være reist østover, da han 13de April med vished vides at have været i Oslo.[2] Her forblev han hele den paafølgende sommer. En retterbod af 14de August 1328 viser, at ialfald nogle af raadet der vare hos ham, og at der maaske endog har været afholdt en noget talrigere raadsforsamling.[3] Fra sommeren 1329 haves der ingen efterretninger om kongens opholdssted og raadets virksomhed før i September. Dog har der, skjønt paa svage grunde, været fremsat en formodning om, at kongen i August skulde have været paa Tunsberghus og der endog have afholdt et »høvdingemøde«.[4] I alle tilfælde var han 3die September 1329 i Oslo, hvor raadet synes at have været tilstede, og hvor der maaske kan være afholdt en større forsamling af dets medlemmer.[5] Det samme kan ogsaa have været tilfældet mod slutningen af det følgende aar, da kongen med drottseten og kansleren var i Bergen 23de November og i Oslo 12te December 1330.[6] Sikkert er det derimod, at der den følgende
- ↑ Codex diplom. monast. Munkaliv., pag. 9.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 103, note 1.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 154. Dipl. Norv. II, no. 164.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 112, note 1.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 155.
- ↑ N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 566 flg. Norges gamle love, III, s. 156 flg. P. A. Munchs formodning om, at kongen har tilbragt hele sommeren og høsten 1330 paa Østlandet (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 125), er efter det her anførte ikke rigtig.