let anvendes i ganske andre øiemed. Da biskop Audfinn fik Paal Baardssøn udnævnt til kansler, var dette et fint træk fra hans side, hvorved hierarkiet fik fast fod inden raadet ved aristokratiets side. At kansleren som saadan tillige overtog provsteembedet ved Mariakirken, blev ved siden heraf under de daværende forhold af en rent underordnet betydning. Det var alene efter ordene, man derved fulgte kong Haakons bestemmelser fra 1314, der vare givne under helt andre forudsætninger. For øvrigt lader det ikke til, at geistligheden ved de kongelige kapeller paa denne tid har optraadt som rival af det øvrige hierarki paa samme maade, som i kong Haakons tid. Den gamle Finn Haldorssøn, der i en række af aar havde været kapelmagister og endelig i 1330 afgik ved døden, omtrent samtidig med biskop Audfinn, havde i disse aar neppe længer været nogen kraftig repræsentant for kapelgeistligheden. Efter hans død synes ogsaa hans embede at have tabt meget af den betydning, som det havde været kong Haakons tanke at tillægge det.