Tilbageblik paa den foregaaende udvikling. – Kong Magnus bliver myndig og overtager regjeringen i 1332. – Raadet i 1332 og 1333. – Retterboden af 18de December 1332. – Reisningen i 1333. – Møde paa Baahus. – Hr. Ivar Rova bliver drottsete. – Biskop Salomon og hr. Haakon Agmundssøn. – Kongebrevenes besegling 1334–1344. – Kongen undlader at udnævne/nogen kansler. – Drottseten træder tilbage. – Kongen forsøger at regjere uden rigsraadets medvirkning. – Denne nævnes kun i sjeldne tilfælde. – Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte. – Kong Magnus følger i sin styrelse andre grundsætninger end morfaderen. – Raadsmøde i Oslo 1337 i kongens nærværelse. – Reisningen i 1338. – Overenskomsten i Skara 1339. –Ordningen af forskjellige anliggender overdrages til erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. – Kongen er dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. – Kong Magnus overdrager i 1343 Norge til sin søn, Haakon. – De geistlige og verdslige herrer optræde ved denne leilighed hver for sig. – De første spirer til en national-repræsentation efter stænder.
I alle de forviklinger, der fandt sted under de to formynder-styrelser, som i vor ældre historie udfylde tidsrummet mellem 1319 og 1332, er det vanskeligt at paavise den nærmere sammenhæng. Saa meget sees imidlertid, at raadet nu var blevet det politiske midtpunkt. I denne henseende vare virkningerne af den trettenaarige formynder-regjering umiskjendelige, og de bleve ogsaa i den følgende tid mere fremtrædende. Kongedømmet var i denne tid svagt. Hertugindens stræben efter at opnaa en selvstændig magtstilling som dets repræsentant havde kun for en kort tid været kronet med held. Raadsherrerne havde i 1323 vist hende tilbage, da hun paa én gang traadte deres interesser og landets vel for nær, og derefter havde magten væsentlig været deres. Saaledes havde kong Haakons system ikke staaet sin prøve; atter igjen havde aristokratiet taget
