leren og skrevne af den samme Paal klerk. Derimod nævner et fjerde brev, af 21de Marts 1333, som ligeledes er beseglet af kansleren, intet om raadet.[1] Nogen bestemt regel har der i denne henseende ikke nu mere end før været fulgt; men det sees dog, at kongen endnu ikke kan have unddraget sig for al medvirkning fra raadets side ved regjerings-foranstaltninger. Alligevel høres der snart efter om misfornøielse med kongen fra enkelte stormænds side.
Af megen interesse for kong Magnus’s første regjeringsaar er hans retterbod af 18de December 1332,[2] hvori raadet ikke omtales, men som er beseglet af hr. Paal Baardssøn. I denne udtalte han sig meget skarpt om den maade, hvorpaa aristokratiet havde faret frem i hans umyndige“aar, og forbød dets medlemmer at holde andre edsvorne tjenere end dem, som de daglig holdt paa sin kost og klæder. Hvad der har bevæget kongen til netop paa denne tid at give en saadan bestemmelse, oplyses ikke; men da der allerede i det følgende aar, 1333, forefaldt nye uroligheder mellem aristokratiet, staar retterboden rimeligvis paa den ene eller anden maade i forbindelse dermed.
Hovedmændene for den reisning mod kongen, der kom til udbrud i 1333,[3] vare den tidligere drottsete, hr. Erling Vidkunnssøn, Jon og Sigurd Hafthorssøn og Ulf Saksessøn. De to Hafthorssønner vare børn af kong Haakons datter Agnes, der var bleven gift med hr. Hafthor Jonssøn, en søn af den i Haakon V.s tid hyppig forekommende baron, hr. Jon Ivarssøn Raud. De vare paa denne tid de høibyrdigste, maaske ogsaa de rigeste mænd paa Østlandet. Forbundets fjerde mand, Ulf Saksessøn, tilhørte en æt fra Hedemarken, hvor han selv eiede jordegods.[4] Om nogen samlet optræden fra aristokratiets side
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 141: Iwar Audunarson ritade.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 160: Ifwar Audunarson ritaði.
- ↑ Annales Islandici, s. 238.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 246. 256. Ulf har maaske været eier af den del af Saksegaarden i Oslo, som senere tilhørte biskopen i Hamar, og som maaske netop af ham er bleven overdragen til denne som erstatning for den ham tilføiede skade. Smlgn. Dipl. Norv., II, no. 941; IV, no. 715, 793; V, no. 100. En broder af Ulf var maaske Agmund Saksessøn, der mellem 1337 og 1348 oftere nævnes som lagmand paa Oplandene. Dipl. Norv., I, no. 265, 280, 287, 206; III, no. 191,
anden hovedafd., I, s. 147) antager, at dette brev, der er udstedt i Nidaros, maaske har været en blanket, som kansleren paa sin reise derop har taget med til udfylding.
