Naar der ikke var nogen kansler, naar kancelliet fulgte
kongen og en af de kongelige klerke kunde udføre beseglingen
af retterbøder og kongebreve, var der intet til hinder for, at
kongen ogsaa kunde tage seglet med sig udenfor landet. I
dette tilfælde var det imidlertid ikke til nogen nytte, at der
inden dettes grænser sad en drottsete, idet hans virksomhed
var aldeles lammet, naar han ikke kunde benytte seglet. Paa.
grund deraf maa det ogsaa antages, at det ikke er nogen tilfældighed,
naar hr. Ivar Rova ikke efter 1334 nævnes som
drottsete, men at han snart igjen er traadt tilbage,[1] enten fordi
det aldrig havde været tænkt, at hans stilling skulde være andet
end midlertidig, eller fordi han selv har følt sin stilling
overflødig.[2] I Sverige vekslede drottseterne hyppig; de udnævntes
derfor hver gang, kongen forlod landet, og traadte snart
igjen tilbage. Saafremt kong Magnus ved hr. Ivars udnævnelse
havde villet vise, at han ogsaa i Norge vilde følge en lignende
fremgangsmaade, synes han imidlertid ikke senere at have opfyldt
hvad han paa den maade nu havde lovet. Under hans
senere fravær fra. Norge forekommer der ingen drottsete.
Idet kong Magnus paa nyt forsøgte at regjere uden drottsete og kansler i Norge, var dette tillige et tegn paa, at han saa meget som muligt søgte at unddrage sig rigsraadets indflydelse. Forsaavidt var han besjælet af den samme aand, som sin morfader, men han savnede dennes dygtighed og begunstigedes ikke i samme grad som han af omstændighederne. Kong Magnus regjerede Norge ligesaa meget fra Sverige, som fra landet selv, og mange af hans kongebreve ere udstedte i Sve-
- ↑ P. A. Munch henfører (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 185) den tid, da hr. Ivar traadte af, til Oktober, men som det synes 1335, ikke 1334. Hans mening har dog neppe været nogen anden, end at dette allerede skulde være skeet 1334; han taler om hr. Ivars tilbagekomst fra Nidaros, og der var denne i September 1334, men neppe i samme maaned 1335. Det af Munch forudsatte, ellers ubekjendte raadsmøde maa da være holdt i 1334, ikke i 1335.
- ↑ Naar hr. Erling Vidkunnssøn i 1340 en enkelt gang kaldes drottsete, har dette neppe været andet end en erindring om, at han tidligere havde indehavt denne værdighed. Dipl. Norv. III, no. 202, s. 179. Havde hr. Erling fremdeles havt denne titel, maatte den sandsynligvis været nævnt i det nedenfor, s. 190, omtalte brev af 10de Marts 1338. – Kong Magnus synes i disse aar at have havt en stallar. I et brev fra 1335 omtales ialfald en Niculas stallære. Dipl. Norv., V, no. 95.
