rige, selv om de angaa spørgsmaal, med hvis afgjørelse det ikke havde nogen hast. Undertiden synes kongen selv at have havt en følelse af, at han fulgte en opsigtvækkende fremgangsmaade og derfor at have forsøgt at undskylde denne.
Da han saaledes 8de September 1336 under et ophold i Stockholm overdrog Maridalen m. m. til Mariakirken i Oslo, tog han derved det forbehold, at dette kun skulde gjælde, indtil han selv kom til Oslo og der med sine bedste mænds raad traf en ny og sikrere bestemmelse derom.[1] I de fleste tilfælde nævnes der imidlertid intet om rigsraadet, uanseet om vedkommende kongebrev er udstedt i det ene eller andet rige. Medens det tidligere indtil. 1333 ved fornyelse af privilegier jævnlig hed, at kongen og hans raad havde seet og læst disse, anvendes dette udtryk aldeles ikke i de første aar efter denne tid. Saaledes siges det i et brev, som kongen har udstedt i Oslo 29de September 1337,[2] kun, at han selv har gjennemlæst de privilegier og gavebreve, som han da stadfæstede for Mariakirken i Oslo. Dog forekommer der ogsaa fremdeles exempler paa, at kongen paaberaaber sig raadets medvirkning, saaledes i et brev af 10de Marts 1338, udstedt i Tunsberg.[3] Ved dette udnævnte kongen hr. Erling Vidkunnssøn til ombudsmand og værge for en fru Aasa, som han selv siger med vara godra manna samþykt. Udtryk, som dette, indeholde en erindring fra ældre tider, da kongens raadgivere stode i en ganske anden stilling end nu, og da raadet som institution endnu kun var udviklet i sine første, svagere omrids. Ogsaa retterboden af 30te August 1337 siges at være udstedt med rade oc tilloghu virdulighra herra, herra Halvardar, Hakonar med guds nad biskupa i Hamre oc Biorghvin oc alls rikigsins radrs samþykt er þar var þa.[4] Herved maa dog mærkes, at efter den form, hvori denne retterbod er bevaret, kan det ikke afgjøres, om dens oprindelige ordlyd netop har nævnt raadets medvirkning paa en saa udtrykkelig maade.
- ↑ Dipl. Norv. I, no 244: Skal þetta standa ok stadught vera allt þar til er ver komum sealfuer till Osloar, ok ver mæd vara betzstra manna rade ok tilloghu gerum þa stadfastre skipan a. Smlgn. Norges gamle love, III, s. 162. Den i samme verk som no. 72 trykte retterbod er, som P. A. Munch har paavist (Norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 190, note 2), kun udtog af bestemmelser, som kongen havde givet for Sverige med samtykke af dette riges raad.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 224.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 227. Smlgn. s. 189, note 2.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 161.
