have været anvendt tilsvarende former paa begge steder, og de nu bevarede aktstykker kunne saaledes antages gjensidig at kaste lys over hverandre.[1] Hvorfor i Norge, ligesom i Sverige, de geistlige og verdslige herrer optræde særskilt og ikke samlet, som medlemmer af rigsraadet, lader sig ikke tilfredsstillende forklare. I de norske verdslige herrers brev omtales de selv som raadsmedlemmer, og senere hen siges det ogsaa, at overdragelsen var skeet med samtykke af det norske rigsraad. For Norges vedkommende kunne tilfældige omstændigheder have hindret prælaterne fra at være tilstede paa samme tid som de verdslige herrer, der maaske netop i forveien havde været i Helsingborg og der deltaget i fredsslutningen med de tydske stæder.[2] I Sverige derimod maatte det være lettere at faa istand en sammenkomst af geistlige og verdslige raadsherrer paa en gang.
Efter den i Norge forhen brugelige fremgangsmaade skulde en saadan vigtig forandring i rigets statsretslige stilling, som den, der foregik ved denne leilighed, være bleven vedtagen paa de store thing ved folkets hyldning af den nye konge. Maaske fordi omstændighederne ikke gjorde det let for den unge konge at indfinde sig personlig paa disse steder, maaske af andre grunde nøiedes man denne gang med at indkalde til Baahus, altsaa det punkt inden Norges grænser, der laa nærmest ved Sverige, i hvilket land den unge konge opholdt sig, en forsamling af repræsentanter for de forskjellige landsdele og byer, som der skulde vedtage den overenskomst, som rigets raad i 1343 havde afsluttet med kong Magnus om Norges overdragelse til kongesønnen Haakon. Men dette maatte kræve en længere tid, og først den følgende sommer kunde mødet finde sted. Da indfandt der sig i Juli 1344 paa Baahus repræsentanter for de fire kjøbstæder Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, samt formodentlig for de fleste landsdele, og disse vedtoge den forud af geistlige og verdslige herrer besluttede forandring, idet de hyldede den unge konge.
Herom udstedtes ogsaa et særskilt brev (af 17de Juli 1344).
- ↑ P. A. Munch, Norske folks historie, anden hovedafdeling, I, 289 flg.
- ↑ Til raadets deltagelse i disse fredsforhandlinger kjendes intet. Hr. Ivar Agmundssøn blev ogsaa senere i Halland, hvor han i November 1343 var tilstede ved fredsslutningen med kong Valdemar. Dipl. Svecanum, V, no. 3743 og 3744. Hvorvidt andre norske raadsherrer paa samme tid vare hos kongen, vides ikke.
