Side:Det norske rigsraad.djvu/217

Denne siden er ikke korrekturlest
IX.
Raadet under den yngre kong Haakon Magnussøns umyndige aar, 1344–1355.

Rigsraadet som den snevrere repræsentation for de to høiere stænder. – Raadets myndighed i administration, lovgivning og retsvæsen. – Det geistlige element i rigsraadet. – Aristokratiets stilling. – Arne Aslakssøn bliver kansler. – Raadsmøde i Oslo Marts 1345. – Hr. Ivar Agmundssøn. – Dobbelthed i styrelsen, foranlediget ved det uklare i kong Magnus’s stilling. – Rigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke i retterbøderne. – Kong Magnus’s besøg i Norge. – Raadsmøderne indtil 1350. – Kanslerens styrelse. – Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet tage ved enkelte leiligheder del i landsstyrelsgn. – Kansleren synes undertiden i kongens nærværelse at have midlertidig nedlagt sit embede. – Hr. Orm Eysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved sin side. – Denne forandring i styrelsen maa antages at være foranlediget af rigsraadet. – Kong Magnus’s deltagelse i regjeringen efter 1350. – Kong Haakon og raadet i 1353 nævnt ved kong Magnus’s side. – Drottsetens deltagelse i regjeringen. – Styrelsen besørges nu udelukkende inden landets grænser. – Drottsetens værdighed kan ved visse leiligheder midlertidig ophæves. – Hovedøens abbed som medlem af rigsraadet. – Orknøjarlen i det norske raad. – Drottseten i 1351 som deltager i et møde af svenske raadsherrer.

Det raad, der i 1343 foranledigede den betydningsfulde forandring, som da foregik med landsstyrelsen, var efter sin hele karakter afgjort forskjelligt fra den institution, som Haakon V havde søgt at udvikle i sit kongelige raad. Hans efterfølgers forsøg paa at trænge rigsraadets medlemmer ud af rigets daglige styrelse havde ikke kunnet hindre dette fra at vedblive som det, hvortil det under formynder-styrelsen havde udviklet sig. Snarere kan det være muligt, at den opposition, som derigjennem blev fremkaldt, tildels har været styrkende for en saadan udvikling, idet rigsraadet netop derved maatte blive et midtpunkt for de misfornøiede inden aristokratiet og hierarkiet. Som allerede bemærket, maatte de svenske forhold her staa opmuntrende og indbyde til efterligning.