Side:Det norske rigsraad.djvu/224

Denne siden er ikke korrekturlest
208

mellem dem, som der havde hjemme. Nogle medlemmer af raadet maa formodentlig bestandig have været tilstede for at holde styrelsen i gang, og til dem maa kansleren have hørt, som den, der nærmest var at betragte som forretningsfører. I denne henseende kunde man have den tidligere formynder-styrelses ordning at rette sig efter, idet forholdene i det hele frembøde store ligheder.

Imidlertid var der dog ogsaa en meget betydelig forskjel, forsaavidt man nu havde en fader af den unge konge, der selv havde været rigets eneregent, og som fremdeles vedblev at staa i et nært forhold til styrelsen. Kong Magnus’s stilling var ved forandringen i 1343 bleven en meget ubestemt og uklar, midt imellem en selvstændig regents og en formynders, og da det ikke stemte med hans karakter at opgive mere, end han var nødsaget til, fremkom derigjennem en paafaldende dobbelthed i styrelsen. Af brevskaber fra denne tid synes det, som om kansleren fra nu af bestandig havde kongens segl hos sig og kunde anvende dette efter sit eget og sine kollegers forgodtbefindende, selv om kong Magnus var i Norge. Der forekommer saaledes flere exempler paa, at kansleren i kongens navn har udfærdiget og beseglet breve, hvori der ikke nævnes noget om at kongen selv har været tilstede. Men paa den anden side haves der ogsaa breve, ved hvis udfærdigelse kong Magnus selv har været tilstede, men som ere beseglede med hans mindre segl, eller »sekret«. Rimeligvis er ogsaa dette oftest blevet anvendt ved de øvrige breve, som siges at være beseglede i kongens nærværelse, uden at nævne kanslerens medvirkning Kong Haakon fik neppe ved sin hyldning noget eget segl, regjeringen førtes ogsaa indtil videre altid i hans faders navn.

Ingen af de retterbøder, som er udstedte af kong Magnus i de følgende aar indtil 1350, siges at være beseglet ved kansleren. Retterbøderne af 15de og 16de Marts 1345, af 25de April 1346, 8de Juli 1347 og Februar 1348 ere beseglede i kongens nærværelse uden nogen anden nærmere oplysning. Retterboden af 14de Februar 1347, der er udstedt i Sverige, siges paa samme maade at være beseglet i kongens nærværelse og med hans sekret (insiglat med voro secreto oss sealfuum hiaverandum), og retterboden af 27de Juli ligeledes med hans »sekret af Norge.« Derimod er (den latinske) retterbod af 27de Juli 1346 datum sub sigillo nostro in castro nostro Stockholmensi. Ved ingen af disse retterbøder siges der noget om, at kongen har indhentet rigsraadets betænkning eller samtykke,