Erlingssøn, Sigurd Hafthorssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn, Gunnar Hvit, Olaf Alfssøn og Thrond Krakasøn.[1] Men udenfor dette høres der ved denne leilighed intet om rigsraadets deltagelse i regjeringens anliggender.
Kongen var i disse aar neppe ofte i Norge. Ved sønnens hylding i 1344 maa han vel have været paa Baahus, og i det følgende aar, 1345, har han maaske været sammesteds paa et ganske kort besøg, hvorimod han ikke kan have været tilstede ved det samme aar afholdte raadsmøde i Oslo. I de første maaneder af 1346 var han i Norge, men det vides ikke, om han da har havt nogen sammenkomst med et større antal af raadets medlemmer. Foruden den ovenfor omtalte retterbod af 25de April kjendes der fra dette ophold i Norge endnu et værnbrev for en islandsk biskop, udstedt i Oslo 10de Marts og beseglet af hr. Arne i kongens nærværelse.[2] Om sommeren 1347 var han atter i Norge, men neppe paa mere end et ganske kort besøg. Retterboden af 8de Juli[3] 1347 er derunder udstedt paa Jarlsø ved Tunsberg. I denne by var han allerede 21de Juni, da et kongeligt gavebrev er beseglet i kongens nærværelse.[4] Kort efter vare imidlertid flere af de norske raadsherrer samlede hos ham i Lødøse. I slutningen af 1347 var kongen paa Baahus og i begyndelsen af 1348 i Oslo, hvor der afholdtes et almindeligt raadsmøde. Fra dette haves den ovenfor omtalte retterbod af 18de Februar. Et værnbrev for Mariakirken af s. d. siges at være insiglat oss sjálfum hjáverandum, og en kongelig befaling af den følgende dag er beseglet med kongens sekret i hans egen nærværelse.[5] I begyndelsen af 1349 var kongen atter i Oslo. Fra dette ophold haves en bestemmelse om visse forrettigheder for Mariakirken i henseende til rettergang; det derom udfærdigede brev (af 1ste Marts 1349) er beseglet af kansleren i kongens nærværelse.[6] Ved andre kongebreve, der ere ud-
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 193. Smstds. IX, no. 145 et kongebrev, udstedt i Lødøse 17de Juli 1347 og insiglat oss sjálfum hjáverandum.
- ↑ Finni Johannæi Historia eccles. Islandiæ, I, pag. 431 seqv.
- ↑ Ikke af 25de Marts, som angivet i Norges gamle love, III,s. 169. Smlgn. C. C. A. Lange i Aarsberetninger fra det kgl. danske geheimearkiv, II, tillæg, s. 73 flg.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 284.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 310; II, no. 289. Fra opholdet paa Baahus haves et par kongebreve. Et af 25de November 1347 er beseglet i kongens nærværelse. IV, no. 321. Et latinsk brev af 138de Januar 1348 er udstedt nostro sub sigillo. V, no. 197.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 209.
