stedte under samme ophold i Oslo, nævnes derimod intet om denne embedsmand.[1] I April s. a. var kongen i nogen tid paa Baahus, hvor han den 8de udstedte et gavebrev, som kansleren beseglede i hans nærværelse.[2] I 1350 kom kongen til Bergen, hvor han var i Juni og der bl. a. tilstod de tydske kjøbmænd nogle begunstigelser. I det derom udstedte brev nævnes intet om kansleren,[3] som derimod omtales som beseglende i et brev af 2den Juni[4] og i et af 14de Juni. Det sidste er udstedt i Karmsund, da kongen allerede var paa reisen fra Bergen østover.[5] Ved begge disse leiligheder er det rimeligt, at der hos kongen har været samlet et større antal af raadets geistlige og verdslige medlemmer. I 1349 tales der endog i udtrykkelige ord om, at der i Norge 23de Juli er holdt et stort møde, et parliamentum, men uden at det i denne anledning angives, hvad der har været forhandlet.[6] Under det sidste besøg i Norge (1350) maa ogsaa kongen have havt en sammenkomst med erkebispen og biskoperne af Hamar og Oslo.[7] Efter dette tør man vistnok gaa ud fra, at der nu ligesom tidligere har været holdt jævnlige møder af rigsraadets medlemmer, skjønt kongen fremdeles kun nødig har villet tilstaa det nogen større myndighed og fremfor alt kviede sig ved at erkjende dette. I forbindelse hermed stod ogsaa hans skik at afgjøre norske regjerings-anliggender fra Sverige, og det ikke alene fra grænse-
- ↑ Dipl. Norv. I. no. 315, et brev vedk. fiskevande i Nordre Gudbrandsdalen af 22de Febr., insiglat med váru secreto oss sjálfum hjáverandum, og II, no. 299, et værnbrev for domkirken i Nidaros af 27de Febr., insiglat oss sjálfum hjáverandum.
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 191. Smstds. no. 192 et latinsk kongebrev af 13de April, hvori ikke tales noget om beseglingen.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 272: sigillum nostrum præsentibus est appensum. Af dette brev findes der i Bergefarernes arkiv i Lübeck en nedertydsk oversættelse med en lidt forskjellig datering i en vidisse, udstedt af erkebiskop Olaf og biskop Gisbrigt 2den Mai 1351. I denne siges det at være beseglet med kongens jngezeghel. Originalen, der findes paa tresen i Lübeck, er, efter meddelelse af hr. statsarkivar Wehrmann, beseglet med kongens svenske amfisfragistiske storsegl. Hvorledes dette har kunnet gaa for sig, er det ikke muligt at afgjøre.
- ↑ Finni Johannæi Hist. eccles. Isl. I, pag. 433 seqv.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 307.
- ↑ Scriptores rerum Danicarum, VI, s. 525: (1349) Die Margaretæ parlamentum factum in Norvegia.
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 491.
