vard Agmundssøn i Jæmteland. Af disse femten mænd vare de fleste medlemmer af rigsraadet; maaske kan det endog antages, at de samtlige have havt sæde i dette. De vare nu af kongen udnævnte til at undersøge Hafthorssønnernes ret til forleningen med Borgesyssel og at afgive sin kjendelse i form af en dom, hvorved den nævnte ret erklæredes ugyldig.[1] Dette hverv var nærmest et administrativt og stod i forbindelse med en række lignende foranstaltninger, som kongen paa denne tid lod sætte i verk.
Idet nu kansleren havde en ikke ubetydelig selvstændig myndighed, bliver det saa meget mere paafaldende, naar han undertiden nævnes paa en saadan maade, at han for en tid synes at være sat ud af sin embedsvirksomhed. Nogen anden forklaring kan neppe gives af grunden til, at f. ex. i 1347 hr. Arne Aslakssøn ikke nævnes som kansler, men som kannik i Oslo og Hamar og i 1348 overhovedet uden nogen titel. Det synes saaledes, som om han ved de større raadsmøder, ved hvilke kongen var tilstede, virkelig maa være traadt tilbage som kansler og kun have været betragtet som en af de øvrige raadsherrer.[2] For øvrigt blev han ikke længe staaende som kansler, idet han allerede om sommeren 1350 blev biskop i Stavanger. Hr. Arne fik som kansler ingen efterfølger. I stedet kom der nu en drottsete. Om sammenhængen hermed haves ingen nærmere oplysning udenfor den korte beretning i annalerne, at hr. Orm Eysteinssøn i 1350 blev drottsete og dertil udnævntes af den unge kong Haakon.[3] Dette er rimeligvis foregaaet umiddelbart efter kongens tilbagekomst til Østlandet fra mødet i Bergen. Hr. Arne optræder netop under denne reise for sidste gang som kansler 14de Juni 1350,[4] og hr. Orm nævnes første gang som drottsete 3die August 1350 i et kongebrev, som han da har beseglet i Tunsberg.[5] Imidlertid maa der allerede under mødet i Bergen være fattet beslutning om, at en saadan embedsmand skulde udnævnes. I et af kansleren i kongens nærværelse
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 803.
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 482.
- ↑ Annales Islandici, pag. 282.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 307.
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 196. Brevet er en i anledning af en klage fra biskopen i Oslo udstedt befaling til stiftets bønder om at betale tienden i rette tid. Det ender med formelen: herra Ormær Eystæinsson drotzete vaar jnsiglade.
